Falck 12 mdr.: Før skat 195 mio. kr. (139 mio. kr.)
København--23. marts--NetPosten--Falck-koncernen, der primært beskæftiger sig med redning og sikring, fremlagde tirsdag årsregnskab for 1998. Af regnskabet fremgår det bl.a., at forventningerner - ifølge bestyrelsen - er blevet indfriet.
Koncernen har således opnået en omsætning på 5.436 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 12,9 pct. Primært driftsresultat er steget 29 pct. Resultat før skat er steget 39,5 pct. og nettoresultatet er steget 14,4 pct.
Året har budt på fuldførelse af endnu en fase af virksomhedens internationale ekspansionsstrategi med opkøb i Tyskland, Polen og Baltikum. Endvidere gennemførte koncernen strategien om opbygning af en alarm/teknikdivision gennem en række virksomhedsopkøb i Sverige. Salget af alarminstallationer på det nordiske marked gik frem i forhold til tidligere år, og især salget til privathjemsmarkedet viste markant fremgang.
Falck-koncernen har i 1998 ændret regnskabpraksis for behandling af koncern-goodwill i forbindelse med virksomhedsopkøb. Hidtil er koncern-goodwill afskrevet direkte over egenkapitalen. Efter ændringen aktiveres goodwill og afskrives over resultatopgørelsen over den forventede økonomiske levetid, der er fastsat til maksimalt 20 år for de gennemførte virksomhedsopkøb i perioden 1988 til 1998.
Hovedtal for Falck-koncernen
Mio. kr. - 1997 - 1998
Omsætning - 4.815 - 5.436
Primært driftsresultat før goodwill-afskrivninger - 229 - 295
Goodwill-afskrivninger - 61 - 67
Primært driftsresultat - 168 - 228
Finansielle poster - (29) - (33)
Ordinært driftsresultat før skat - 139 - 195
Skat af ordinært resultat - (17) - (57)
Ordinært resultat efter skat - 122 - 138
Ekstraordinært resultat efter skat - (8) - (7)
Nettoresultat - 114 - 131