Femstjernebevægelsen siger ja til regering med eksfjenden PD

Udgivet den 03-09-2019  |  kl. 20:19  |  

Medlemmerne i det italienske parti Femstjernebevægelsen har tirsdag godkendt et regeringssamarbejde med Det Demokratiske Parti (PD).

Det står klart efter en afstemning.

Her stemte 79,3 pct. af Femstjernebevægelsens medlemmer ja til at danne regering med centrumvenstrepartiet PD. 20,7 pct. sagde nej til det overraskende samarbejde mellem de to partier.

Det oplyser Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio.

Næsten 80.000 personer afgav deres stemme.

Femstjernebevægelsen og PD har i mange år været politiske modstandere.

Resultatet af tirsdagens afstemning, der fandt sted online fra klokken 9.00 til 18.00, baner vejen for en ny italiensk regering.

Premierminister Giuseppe Conte ventes muligvis onsdag at præsentere den italienske præsident, Sergio Mattarella, for det nye regeringssamarbejde - heriblandt en liste over landets nye ministre.

Herefter skal Conte vinde en tillidsafstemning i det italienske parlament.

Femstjernebevægelsen blev oprettet i 2009. Partiet var et alternativ til vælgere, der var trætte af den gamle politiske elite i Italien.

PD er et mere traditionelt socialdemokratisk parti.

Den tidligere italienske regeringskoalition bestod af Femstjernebevægelsen og Lega under ledelse af Matteo Salvini. Salvini har med sin populære, hårde indvandringspolitik sikret stor opbakning i Italien.

Han trak sig ud af koalitionen i forventning om at udløse et valg. Her ville hans parti stå til markant fremgang.

Hans manøvre slog dog fejl, da premierminister Giuseppe Conte fik skabt en ny situation, som fik de to partier, der tidligere var fjender, til at forhandle intensivt om ministerposter og et fælles politisk program.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  Italien❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen en spids - men de korte vendte rundt og faldt
06:32 USA/lukning: Teknologimastodonter trak for - bredt marked i første rekord siden juli
06:30 Kalender med link - fredag den 20. september
17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord