Ferierejse eller boligprojekt? Flest drømmer om at renovere

Udgivet den 12-07-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Seth Weisfeld / Unsplash

Sommer er lig med ferietid, og derfor ligger mange danskere lige nu og daser på langs under sydens sol med en kølig swimmingpool og en læskende drink inden for rækkevidde. Men selvom det lyder som en særdeles attraktiv dagsaktivitet, er der alligevel noget, som mange hellere vil bruge deres penge på.

En ny afstemning blandt brugerne på Boligsiden.dk viser, at flest foretrækker at bruge penge på boligrenovering, hvis valget står mellem netop det eller en ferierejse.

Et reelt valg

Helt præcist svarer 48 procent, at de helst vil bruge penge på eksempelvis at renovere køkken, bad eller lægge nyt tag fremfor at rejse. Andelen af de rejselystne er dog også ganske vægtig. Det gælder 45 procent, mens syv procent ikke ved, hvilken af de to muligheder de hælder mest til.

"Valget mellem rejser og opgraderinger af boligen er reelt for mange, fordi begge dele er en luksus, der skal findes plads til i en daglig økonomi, hvor det kan være svært at få lagt penge til side til begge dele. Det bliver derfor et prioriteringsspørgsmål, men det er klart, at forhold der skranter i boligen, som eksempelvis et gammelt tag, er mere presserende end 14 dage i Spanien med is og god mad ad libitum. Måske netop derfor er der en anelse flere, der svarer, at opsparingen skal bruges til boligprojekter," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Hun pointerer, at man naturligvis skal tage højde for, at dem der har deltaget i afstemningen er boliginteresserede og måske endda i færd med at købe nyt hjem.

"Hvis man går i boligtanker, har man måske allerede en klar idé om, hvordan eksempelvis drømmekøkkenet ser ud. Og har man lige købt nyt hus, ved man givetvis også, hvilke projekter der venter forude, og at ferien formentlig skal bruges på det. Både rejser og forbedringer af boligen er ting, der kan øge livskvaliteten, men hvor ferien kredser om en lille rum tid, er boligen den daglige base, og at den er vigtig for mange, er helt sikkert også en årsag til afstemningens resultater," siger Birgit Daetz.

Sådan gjorde vi:
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden fra den 27. juni til den 11. juli. I alt er der afgivet 1.019 svar til spørgsmålet:

Vil du helst bruge penge på at rejse eller at renovere bolig?

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal
10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab