Finanshuse: Novo Nordisk fortsætter med opjusteringer i 2024

Udgivet den 02-01-2024  |  kl. 12:05  |  
Aktie tabel

Novo Nordisk kan have flere opjusteringer i ærmet i det nye år, vurderer flere store finanshuse, efter at den danske medicinalgigant i 2023 løftede sine forventninger ad flere omgange.

Det skriver Børsen.

De store finanshuse, der blandt andet tæller JPMorgan og Bank of America, venter ifølge Børsen, at Novo Nordisk vil øge sin toplinje med 50 mia. kr. i år.

Det var i særdeleshed salget af Novos fedmemiddel Wegovy, der bidrog til fremgangen i 2023. I det forgangne år steg aktien i Novo Nordisk med næsten 49 pct.

Og fremgangen ser ikke ud til at stoppe i 2024, hvor Bank of America venter et salg for 75 mia. kr. I gennemsnit venter analytikerkorpset et salg i underkanten af 60 mia. kr. Til sammenligning var der ved Novos tredje kvartal konsensus om et Wegovy-salg for 2023 på 29,5 mia. kr.

Det vurderes, at Novo Nordisk med sin udvidelse af produktionen i år vil kunne honorere tre gange så mange recepter i år som i 2023.

- Vores estimat forudsætter 5000 yderligere recepter per uge, og at de ugentlige totale recepter når 400.000 recepter ved årets udgang, skriver analytiker Sachin Jain fra Bank of America i sin analyse ifølge Børsen.

Novo offentliggør sit regnskab for fjerde kvartal og hele 2023 den 31. januar. Her venter Richard Vosser, der er analytiker i JPMorgan, at det danske medicinalselskab i sin prognose for 2024 vil vente en salgs- og indtjeningsvækst i intervallet 16-22 pct. i konstante valutakurser.

I 2023 venter Novo Nordisk en omsætningsvækst på 28-34 pct. og en vækst i driftsresultatet på 33-39 pct. i danske kr.

Skulle 2024 udvikle sig som det forgangne år, er der således lagt op til flere opjusteringer, lyder forventningen. Desuden er der også plads til, at Novo kan overraske med nyt om sin udviklingspipeline, der blandt andet tæller stoffet Cagrisema, der ventes at give en større vægttabseffekt end Wegovy.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/finanshuse-opjusteringer-fra-novo...

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne