FINANSLOV 2000: DAU-overskud på 7,9 mia. kr.

Udgivet den 31-08-1999  |  kl. 11:14  |  

København--31. august--NetPosten--Den fortsat sunde udvikling i dansk økonomi fører til, at et pænt overskud på statens budget i 2000 – fjerde år i træk med overskud. På forslaget til finanslov for 2000 ventes et overskud på statens drifts- anlægs- og udlånsbudget – DAU-budgettet – på 7,9 mia. kr.

Overskuddet er et resultat af indtægter på 407,4 mia. kr. og udgifter på 399,5. mia. kr. i 2000.

Konsekvensen af de senere års overskud er en mærkbar nedgang i statens gæld. Siden toppunktet i 1984 på 57,7 pct. af den årlige produktion, BNP, er gælden faldet til 48,5 pct. af BNP ved udgangen af 1998. På forslaget til næste års finanslov forudses gælden at være faldet yderligere til 44,0 pct. af BNP – eller 554,9 mia. kr. – i slutningen af 2000.

Sammen med den lave lånerente betyder den stadig mindre gæld, at statens udgifter til renter falder år for år. Renteudgifterne ventes at være faldet til 3,8 pct. af BNP – eller 47,9 mia. kr. – i 2000 mod 7,3 pct. af BNP i 1985.

- Med forslaget til finanslov for det første år i det nye århundrede fortsætter regeringen kampen mod gældsbyrden. Den har høj prioritet, fordi en lavere gæld er en nødvendig forudsætning for, at vi vedvarende kan bevare og udbygge velfærdssamfundet, når de store årgange om mindre end 10 år begynder at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, siger finansminister Mogens Lykketoft ved offentliggørelsen af regeringens finanslovforslag for 2000.

- Det kan måske synes mærkeligt, at det skulle være nødvendigt at fortsætte med en stram styring af statens udgifter, når vi nu kan se frem til det fjerde overskud i træk på statens finanser. Men vi skylder den næste generation at gøre rent bord, så de ikke skal bebyrdes med at betale både vores folkepension og renterne af vores gæld.

- Selv om vi sætter nedbringelsen af gælden højt på dagsordenen, er vi alligevel i stand til at lede flere penge hen til de områder, hvor befolkningen har en berettiget forventning om et højt serviceniveau. Det gælder både på børne-, uddannelses-, sygehus- og ældreområdet. Men det kræver en stram prioritering af udgifterne. Og det kræver, at vi i kommuner, amter og stat gør os umage med at få mest mulig service ud af de penge, vi bruger. På den måde bliver fornyelsen af den offentlige sektor også et vigtigt svar på den udfordring, vi møder, når de små ungdomsårgange kommer på arbejdsmarkedet, mens de store ældreårgange forlader det, siger Mogens Lykketoft.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder