FINANSLOV 2000 - K: Unødvendigt med nye skatter
København--31. august--NetPosten--Regeringens finanslovsforslag for år 2000 er endnu et bevis på, at regeringen ikke har fantasi til at forestille sig, at den offentlige forbrugsfest kan stoppes. Staten har aldrig haft større skatteindtægter i øjeblikket. Så det er helt unødvendigt, at regeringen opfinder nye skatter, siger den konservative finansordfører Gitte Seeberg.
- Politikerne behøver ikke flere penge at flytte rundt med. Hvis man vil bruge mere et sted, må man spare et andet. Sådan er realiteten for den enkelte familie. Sådan skal det også være for den offentlige sektor, siger hun.
Det konservative Folkeparti mener, at flere af pengene skal blive hos dem, der tjener dem. Væksten skal komme private arbejdspladser og den enkelte familie til gode - og ikke forsvinde i offentlige kasser.
Det konservative Folkeparti er enig med den økonomiske overvismand Niels Kærgård i, at det er vigtigt at sikre konkurrenceevnen og betalingsbalancen. De undrer sig samtidig over, at alle planer om reformer er lagt ned i een af regeringens mange syltekrukker.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›