FirstFarms A/S underskriver betinget købsaftale om erhvervelse af aktiekapitalen i AISM srl.

Udgivet den 27-03-2020  |  kl. 15:00  |  

FirstFarms A/S har i dag underskrevet en betinget købsaftale (SPA) om erhvervelsen af aktiekapitalen i det rumænske selskab AISM srl. Aftalen er indgået i forlængelse af Letter of Intent om FirstFarms A/S' køb af AIC A/S (selskabsmeddelelse nr. 1/2020). Den betingede købsaftale er indgået om erhvervelsen af det rumænske selskab AISM srl. og dermed ikke det danske moderselskab selskab AIC A/S.

AISM Srl. besidder 2.430 hektar dyrket, bortforpagtet landbrugsjord i Rumænien, et moderne siloanlæg med 6.000 tons lagerkapacitet, fodermølle samt lager- og administrationsfaciliteter.

Det er aftalt, at ejerne af AISM srl. skal betales med aktier i FirstFarms A/S. Det er i den forbindelse aftalt, at ejerne af AISM srl. skal modtage dels 1.198.500 nye aktier i FirstFarms A/S, dels et betinget tilgodehavende svarende til værdien af 50.000 aktier på tidspunktet, hvor tilgodehavendet skal indfries.

De 1.198.500 nye aktier påtænkes udstedt ved en kapitalforhøjelse til mindst markedskurs iht. bemyndigelse til bestyrelsen i FirstFarms A/S' vedtægter.

Tilgodehavendet skal indfries ved levering af aktier eller kontant 15 måneder efter closing, i det omfang der ikke forinden er rejst garantikrav.

Handlen vil være endelig, når de aftalte betingelser for closing er opfyldt.

Hvis transaktionen gennemføres i overensstemmelse med ovenstående, vil ejerne af AISM srl. komme til at besidde 16,5% af aktierne i FirstFarms A/S, som følge af transaktionen.

Handlen forventes fuldt gennemført senest i 2. kvartal 2020, og gennemføres handlen i henhold til den betingede købsaftale, forventes købet at bidrage med et positivt resultat i indeværende regnskabsår.

Det forventede køb af aktiekapitalen i AISM srl.  sker dels for at understøtte FirstFarms' overordnede strategi og positive udvikling, dels som et led i udviklingen af selskabets aktiviteter i Rumænien.

Med venlig hilsen,
FirstFarms A/S


For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

                                               

Om FirstFarms A/S:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til de lokale fødevarevirksomheder. FirstFarms bidrager til, og bifalder, udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug.

Om AISM srl.:
AISM srl.  har siden 2005 foretaget investeringer i rumænsk landbrugsjord samt opbygningen af et afgrødecenter. Selskabet udlejer den ejede jord og handler med afgrøder med base fra Satu Mara i Rumænien. De ultimative ejere af AISM srl. er Bendt Wedell, Anders Kirk Johansen og Ulrik Theophil Jørgensen.

                                   

Vedhæftet fil

(2) AIC (DK)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:59 Feds Harker vil fastholde renter indtil inflationen kommer tilbage på sporet
15:53 Tysk industrikoncern i kæmpestigning på udsigt til børsnotering af forsvarsforretning
15:39 Danske Bank ser 2025 blive endnu et år med dårligere afkast for danske aktier
15:38 USA/åbning: Overvægt af grønt på amerikansk lukkedag
15:25 Carlsberg varsler ændringer i bestyrelsen
14:45 Kreditbanken bekræfter ventet tilbagegang i overskuddet før skat i 2025
14:09 USA/tendens: Grøn bølge fortsætter på amerikansk fridag
13:56 Europa/aktier: Våbenproducenter og banker løftes på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:56 Nordea kører igen efter tekniske problemer i netbanken
11:53 Opec+ overvejer at gå imod Donald Trumps ønske: Vil udskyde løft af olieproduktion
11:35 Europa/Danske Bank: Fredshåb giver optimisme på aktiemarkedet
11:32 Nordea ramt af tekniske problemer i netbanken
11:32 Obligationer/middag: Solid rentestigning på udsigt til øgede forsvarsudgifter
11:26 Aktier/middag: Novo og bankerne driver C25 højere på stille dag
09:31 Rheinmetall anfører optur for forsvarsaktier - EU overvejer investeringer i forsvaret
09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile