Flot start på årets julehandel

Udgivet den 03-12-2013  |  kl. 19:42  |  

Så lød kick-starten til årets julehandel i detailbranchen, og Imerco kom rigtig godt fra start. I årets første store juleweekend oplevede Imerco en flot vækst i omsætningen i forhold til sidste år.

- Hos Imerco elsker vi julen, og vi starter planlægningen allerede om sommeren. Derfor er det altid en fornøjelse at se, at vores kunder kan lide de varer, vi har valgt, siger adm. direktør Frederik Brønnum.

- Som Danmarks største isenkramkæde med mere end 150 butikker fordelt over hele landet, har vi en unik mulighed for at give danskerne de bedste tilbud og mærkevarer, som ikke kan købes andre steder. Der er ingen tvivl om, at dette er en del af vores succes, supplerer han.

Og det er ikke kun i Imercos butikker, der er travlhed. Imercos nye website, der gik i luften den 18. november, vokser eksplosivt. 

Udgivet af: MLykke