FLSmidth: Sagen mod IKN om industrispionage forligt
FLSmidth har indgået en aftale om forlig med den tyske kølerproducent IKN Ingenieurbüro Kühlerbau Neustadt GmBH (IKN).
Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet.
På denne baggrund frafalder FLSmidth det planlagte civile søgsmål og erstatningskrav mod den tyske konkurrent for uretmæssigt at have erhvervet tegninger og andet materiale til den af FLSmidth udviklede og patenterede Crossbar-køler.
IKN har tilbudt FLSmidth en - for sager af denne karakter - acceptabel økonomisk kompensation i forbindelse med IKN's brug af det ulovligt erhvervede materiale i deres markedsføring. Parterne er enige om ikke at offentliggøre størrelsen af denne økonomiske kompensation.
IKN har derudover, efter Rettens tilkendegivelse overfor IKN, frafaldet dets indsigelse mod det af Retten i Hannover nedlagte forbud og den foretagne beslaglæggelse af materialet om den af FLSmidth udviklede og patenterede Crossbar-køler.
FLSmidth betragter hermed sagen mod IKN for afsluttet og ser frem til igen at kunne møde konkurrencen på køler-området på lige markedsmæssige vilkår.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›