FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement
FLSmidth ser med fortrøstning på effekten af Donald Trumps overtagelse af regeringsmagten i USA. Der kan være tale om fordele for både den store Mining-forretning og for det igangværende salg af cementforretningen.
Det vurderer ingeniørkoncernens finansdirektør, Roland M. Andersen, i et interview med MarketWire i forlængelse af FLSmidths kvartalsregnskab torsdag morgen.
- Det, jeg vil sige om Trump, det er, at USA har i mange år været problemfyldt for mineoperatørerne med hensyn til tilladelser. De har været meget omstændelige med tilladelser - også til de store guld- og kobberminer. Men de signaler, som kommer nu fra Trump-administrationen, de er, at man er interesseret i at lette tilladelserne for alle investeringer over en milliard, og også at man er interesseret i at gøre sig selv mere uafhængig af mineralforsyning, noterer finansdirektøren.
- Jeg tror, at det kommer til at give en hurtigere sagsbehandling for de store selskaber over de næste to-tre år, antager Roland M. Andersen.
Det vi ikke give umiddelbar effekt i FLSmidths ordrebøger de første par år, erkender han.
- Men det vil måske give øget aktivitet i USA over de næste tre-fire år, håber han.
12 ÅRS SAGSBEHANDLING
Der er ifølge Roland M. Andersen flere store mineselskaber, som har både kobber- og guldprojekter, som de søger tilladelse til.
- For eksempel har Rio Tinto talt om, at de har en eller to miner, som de har arbejdet på at få tilladelse til i 12 år! I 12 år har de hængt i administration i USA. Men nu ser det ud som om, at det kan komme til at gå lidt stærkere, fordi Trump-administrationen vil sætte noget i gang for at sikre en højere grad af selvforsyning af kritiske mineraler, påpeger finansdirektøren.
TOLD VIL GAVNE CEMENT
Også for FLSmidths salg af cementforretningen kan Roland M. Andersen se en "upside" i de nye amerikanske vilkår.
- Hvis man styrker den indenlandske økonomi i USA, så kan væksten i den del af forretningen godt tage til. Og toldmure kunne godt blev fordelagtig for vores cementforretning. Hvis man for eksempel belægger forarbejdet kridt med told, så vil det styrke de indenlandske producenter, og det vil være godt for væres forretning - en meget stor det af vores forretning er i USA, nævner Roland M. Andersen.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›