Fokus på Mr Ben Bernanke

Udgivet den 09-02-2011  |  kl. 13:26  |  

Fokus i dag er på chefen for den amerikanske centralbank (Fed) Bernanke, der skal tale i Repræsentanternes Hus.

- Han ventes generelt at være en lille smule mere optimistisk omkring den økonomiske udvikling og anerkende, at der er flere og flere indikatorer, der peger i retning af et selvbærende opsving. Han vil dog ikke lægge op til en ændring af Fed's eksisterende opkøbsprogram. To af de nye medlemmer af rentekomitéen - Fisher og Lacker - talte i nat og bekræftede i et vist omfang, at de skal placeres blandt høgene (bekymrede for inflation, og dermed hældende mere til renteforhøjelser), skriver Nordea og tilføjer:

- Lacker sagde således, at Fed's nuværende opkøbsprogram bør genovervejes, hvis økonomien viser stærke beskæftigelsestal og vedvarende vækst i privatforbruget. Fisher sagde, at han vil arbejde for, at Fed reducerer sin beholdning af amerikanske statsobligationer og hæver renten ved det første tegn på inflationspres ud over råvareprisstigningerne.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder