Folkeskolen er kommunernes største budgetpost

Udgivet den 17-01-2007  |  kl. 09:34  |  

Folkeskoleområdet udgør med 45,5 mia. kr. kommunernes største budgetpost. Det svarer til 20 pct. af de samlede budgetterede nettodriftsudgifter for 2007, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er budgetteret 39,1 mia. kr. til overførsler til personer, mens tilbud til ældre og handicappede udgør den tredjestørste budgetpost på 37,5 mia. kr.

Der er budgetteret med drifts- og anlægsudgifter på 350,2 mia. kr. og drifts- og anlægsindtægter på 105,7 mia. kr. (heraf statsrefusion 40,7 mia. kr.) i de budgetter for 2007, der er vedtaget senest 15. oktober 2006.

Udgivet af: NPinvestordk