Fondsbørsen vil skjulte ejerskaber til livs
København--29. marts--NetPosten--Københavns Fondsbørs går nu til angreb på ejere, der skjuler sig i et uigennemtrængeligt net af udenlandske skuffe- og datterselskaber. Og problemerne skal løses på EU-nuveau, med skærpede fællesskabsregler. Det skriver Berlingske Tidende onsdag.
- Hvis man vil undgå, at nogen forsøger at skjule sig, er der en vej, nemlig at få fælles EU-regler. Hvis vi i Europa kunne få et regelsæt, der var i balance, var vi nået vidt, siger Fondsbørsens direktør Hans Ole Jochumsen..
Direktøren afviser dog et forslag om åbne aktiebøger i stil med den tradition man har i Norge og Sverige.
- Jeg tror ikke på, at åbne aktiebøger løser noget. En åben aktiebog forhindrer jo ikke, at ejerskabet kan ligge alle mulige andre steder i Europa, siger Jochumsen.