Forsyningsproblemer kan stoppe produktionen hos Porsche - andre producenter kan være i fare

Udgivet den 23-07-2024  |  kl. 11:42  |  

Manglen på dele kan få Porsche til helt at stoppe produktionen af nogle modeller.

Det advarer den tyske bilproducent om tirsdag, hvor forventningerne til hele året også bliver sænket.

Porsche er i forvejen ramt af et sløjt salg på det kinesiske marked. For at gøre ondt værre er en fabrik hos en europæiske leverandør blevet ramt af oversvømmelser, hvilket kan påvirke leveringen af aluminiumsdele i flere uger.

Derfor sænker selskabet sin prognose for året og venter en indtjeningsmargin på 15 pct. mod tidligere 17 pct.

Oversvømmelsen risikerer at forhindre produktionen af mindst 10.000 biler i andet halvår, har Porche ifølge Bloomberg News meddelt analytikerne.

Selskabets afhængighed af én enkelt leverandør er bestemt noget, der vil blive spurgt nøje ind til, vurderer Stephen Reitman, der er analytiker hos Bernstein, ifølge Bloomberg.

Det er ikke kun Porche, der risikerer at blive ramt. Navnet på leverandøren bliver ikke nævnt, men ifølge Bloomberg har selskabet Constellium indstillet driften på sin fabrik i Schweiz tidligere på måneden som følge af kraftig oversvømmelse.

På fabrikken produceres der dele til Porsche, Volkswagen, Stellantis, Mercedes-Benz, Ford og BMW.

Aktien i Porsche falder tirsdag 2,7 pct. til 41,57 euro.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport