Fransk omlægning af luftkorridorer giver problemer for flytrafikken
København--23. februar--NetPosten--25. februar gennemfører Frankrig en omlægning af luftkorridorerne i landet med det formål at skabe bedre udbyttelse af luftrummet og deremed på længere sigt forbedre forholdene for flypassagererne.
Men omlægningen kommer i en periode til at skabe vanskeligheder for flytrafikken - og dermed også for SAS.
I den første uge efter omlgningen har SAS derfor besluttet at indstille 40 flyvninger mellem Skandinavien og Frankrig, mens der i den anden uge efter omlægningen indstilles 26 flyvninger. Dertil kommer, at der i den første uge efter trafikomlægningen også forudses trafikale problemer for flyvninger til og fra Schweiz. Det har tvunget SAS til at aflyse i alt 13 flyvninger mellem Skandinavien og Schweiz i tiden fra den 25. februar til 2. marts.