Fransk toggigant falder 20 pct. til laveste niveau siden 2005

Udgivet den 15-11-2023  |  kl. 12:14  |  

Aktien i den franske togproducent Alstom falder onsdag 20 pct. til det laveste niveau siden 2005.

Det sker efter selskabets halvårsregnskab for 2023/24 onsdag morgen, hvor selskabet varsler forskellige tiltag til at styrke balancen.

Afhængigt af markedsforholdene overvejer Alstom en række transaktioner for at fremskynde virksomhedens nedbringelse af gælden, herunder:

- Et program for afhændelse af aktiver, som allerede er blevet lanceret (med et provenu på 0,5-1,0 mia. euro).

- Udstedelse af aktier og aktielignende værdipapirer, herunder refinansiering af visse aktiver

- En kapitalforhøjelse med fortegningsret for aktionærerne.

Analytikerne hos Citi vurderer ifølge Bloomberg News, at en milliardkapitalforhøjelse i euro kan blive nødvendig.

Det er ifølge storbanken en stor ændring i kommunikationen i forhold til tidligere beskeder om, at en kapitalforhøjelse ikke var nødvendig.

Finanshuset Jefferies skriver desuden, at mens tallene i regnskabet var på linje med de tidligere offentliggjort foreløbige tal, så er "alle øjne på bestræbelserne på at styrke balancen".

I første halvår har Alstom haft negative pengestrømme på 1,12 mia. euro.

Aktien i Alstom er i år faldet 50 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯