Fredagens aktier: Novo og banker tynget af udbytte på ellers grøn dag

Udgivet den 22-03-2024  |  kl. 17:05  |  
Novozymes - Bygning

Det var store udbyttedag fredag, hvor Novo Nordisk, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nordea udbetalte dividende til aktionærerne.

Når der fragår udbytte, presser det generelt aktiekursen - og flere af de nævnte selskaber indtog da også i bunden af eliteindekset, C25, fredag.

Modsat gik det for Ørsted og Vestas, der søgte mod toppen efter lavere renter og flere positive toner fra en vindkonference i Spanien.

- Det er dividenderne, der har fokus. Men samtidig ser vi også, at mange af pengene bliver reinvesteret hurtigt igen. Og det bærer fredagen præg af, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

- Man kan ikke se, hvor pengene geninvesteres - men det er typisk sådan, at en aktionær i Novo, geninvesterer i Novo, siger han videre.

Samlet endte C25-indekset 0,4 pct. højere i 1951,28 - og kunne dermed notere sig en hel uge i streg med plus.

VINDAKTIER I TOPPEN

Ørsted steg fredag 3,8 pct. til 380,90 kr., mens Vestas hentede 1,9 pct. til 200,65 kr.

- Først og fremmest er der positivt momentum lige nu. Og så er der vindmøllekonference i Bilbao i Spanien, der også giver fokus, siger Mads Zink.

Og her lød der også flere optimistiske toner, der kan smitte af på branchen, der ellers har været gennem en svær tid.

- Det lysner igen for vindindustrien i Europa. Takket være nye EU-regler er der sket en forbedring med hensyn til at opnå projekttilladelser. Investeringerne er steget, og rekordmængder vindenergikapacitet bliver auktioneret og bygget, siger chefen for Wind Europe, Giles Dickson, til MarketWire.

UDBYTTE FRA NOVO

Novo Nordisk holder et vågent øje på udviklingen i USA, hvor tilskud til medicinalselskabets fedmemedicin lige nu er et tema. Det kredser om vurderingen af, om udgifter til tilskud opvejer det, der muligvis kan spares form af lavere fremtidige sundhedsudgifter.

Aktien er dog i større grad under pres fra udbetalingen af udbytte.

Fredag faldt aktien 0,8 pct., hvilket svarer til 6,70 kr., til niveauet 887,20 kr. Det skal ses i forhold til udbyttebetalingen på 6,40 kr.

BANKER I FÆLLES UDBYTTEFEST

Hos Danske Bank fragår der 7,50 kr. i udbytte og 7,78 kr. hos Jyske Bank.

Danske Bank faldt 1,8 pct. - med 3,70 kr. - til 203,60 kr.,

Jyske Bank steg 0,1 pct. eller med 0,40 kr. til 573,40 kr.

Også Nordea blev handlet uden retten til udbytte, og aktien gik til bunds i C25 med et fald på 6,3 pct. - hvilket er 5,24 kr. - til 77,85 kr.

Her blev udbetalt et udbytte på 0,92 euro svarende til cirka 6,86 kr.

Sydbank er helt i top på udbyttebetalingen, og her fragik 30,56 kr. per aktie.

Det sendte aktien ned med 8,4 pct. - eller 32 kr. - til 351 kr.

Derudover er der fragået udbytte i Banknordik og Fynske Bank.

DSV MED NYT FRA FEDEX

DSV fik torsdag aften branchenyt fra amerikanske Fedex, der ved dansk lukning var steget xx pct. i USA, da pakkekæmpen kunne fremlægge et regnskab, der trods et lille omsætningsfald bød på en overraskende klar forbedring af indtjeningen.

- Regnskabet smitter lidt af på DSV, der har ligget underdrejet et stykke tid, siger Mads Zink.

DSV steg 1,7 pct. til 1115 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel