Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 17:09  |  
DSV - Lager

Forsikringskoncernen Tryg og Jyske Bank blev belønnet for henholdsvis et rekordregnskab og en opjustering i fredagens svagt positive aktiemarked.

C25-indekset steg med 0,4 pct. til 1942,79. Fordelingen mellem stigende og faldende eliteaktier var nogenlunde ens. Siden sidste fredag er indekset steget 1,4 pct. Den samme moderate positive tendens gjorde sig gældende ude i Europa med stigninger i de tre største indeks ved dansk lukketid på 0,3-0,6 pct.

TRYG LEVEREDE EN SPIDS BEDRE

Forsikringsselskabet Tryg leverede i tredje kvartal lidt bedre end ventet, både når det kom til combined ratio og det forsikringstekniske resultat, og lukkede helt i toppen af C25 med en stigning på 3,1 pct. til 162,90 kr.

- Vi er på vej ind i en ny strategiperiode med nogle muskler, vi aldrig har haft før i vores historie, siger topchefen hos Tryg, Johan Kirstein Brammer, til MarketWire.

I tredje kvartal endte det forsikringstekniske nøgletal combined ratio, der sætter præmieindtægterne i relation til erstatningsudgifter, på 78,2, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Tryg selv havde ventet 78,9. Der er samtidig tale om en klar forbedring fra 83,8 i tredje kvartal sidste år.

Det forsikringstekniske resultat blev samtidig 2130 mio. kr. - et pænt stykke over konsensus om 2062 mio. kr. blandt analytikerne og en enorm vækst fra 1513 mio. kr. et år tidligere.

Mærsk-aktierne var også med helt i c25-toppen trods fald i SCFI-raterne for syvende uge i træk. B-aktien lukkede 2,2 pct. højere i 10,105 kr.

Med fremme var også Jyske Bank, som steg med 1,2 pct. til 532 kr. efter en opjustering af forventningerne til hele 2024.

Jyske Bank venter nu et resultat efter skat på 5,0-5,3 mia. kr. i 2024, svarende til et resultat per aktie på 75-80 kr. Før var forventningen henholdsvis et overskud "i den øvre halvdel af intervallet 4,3-5,1 mia. kr." og et resultat per aktie "i den øvre halvdel af intervallet 64-76 kr."

GN PRESSET AF PC-TAL

GN har haft en pauver uge med kursfald alle handelsdage. Fredag faldt aktien 0,1 pct. til 140 kr., og kursen har ikke ligget lavere siden midten af november sidste år. Alene i år er aktien faldet mere end 18 pct.

Ifølge Jyske Bank er det være tal fra International Data Corporation, IDC, der presser aktien.

Ifølge banken viser tallene et fald på 2,4 pct. i tredje kvartal 2024 til 68,8 mio. enheder efter et plus i andet kvartal 2024 på 3 pct.

Norske ABG Sundal Collier har desuden også sænket kursmålet til 200 kr. fra 225 kr. Men anbfalingen er uændret "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News.

ANALYSENYT TIL FLERE C25'ERE

Fra analysefronten var der flere nyheder at forholde sig til fredag. Blandt andet Genmab og DSV fik nyt.

Genmab faldt med 0,1 pct. til 1604 kr., efter at britiske Barclays har sænket sit kursmål for aktien til 2100 kr. fra 2500 kr., men dog gentaget den positive anbefaling "overvægt" ifølge Bloomberg News.

DSV faldt 1,1 pct. til 1511. på trods af at Danske Bank har genoptaget sin analysedækning med anbefalingen "køb" og et kursmål på 1760 kr. efter det succesfulde aktiesalg i sidste uge.

I fondsbørsens yderkant var der nyheder til blandt andet Ennogie og Boozt.

Ennogie, der gør sig i solcelletage, nedjusterede fredag sine forventninger til både omsætningen og driftsresultatet i 2024 efter at have konstateret, at en række ordrer ikke vil blive leveret i indeværende regnskabsår.

Det skyldes primært tidsforskydninger i ordreoptag og leverance af tyske projekter, skriver Ennogie i meddelelsen og påpeger endvidere, at forskydningerne hovedsageligt skyldes afmatningen i den tyske økonomi.

Ennogie faldt 6,9 pct. til 8,78 kr.

Onlinehandelsplatformen Boozt hoppede fredag op efter positivt konkurrentnyt. Konkurrenten Zalando kunne sent torsdag levere gode foreløbige resultater til sit kvartalsregnskab og en opjustering af forventningerne, og det smittede fredag af på Boozt, der steg 8,5 pct. til 78,95 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:08 Qualcomm-aktie dykker efter britisk partner dropper aftale
11:01 Thule topper i Europa efter analytikerros for flot regnskab
10:41 DSV's topchef ser ikke amerikansk præsidentvalg ændre på forretningsmodellen
10:12 Lundbeck opdaterer langsigtet prognose før kapitalmarkedsdag og annoncerer nedskrivning
09:47 Ringkjøbing Landbobank sendes op efter oppræcisering efter stærkt kvartal
09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal
07:17 Obligationer/tendens: Nok svagt stigende rente frem mod tillidstal og ECB-taler
06:50 Novo Nordisk anmoder FDA om forbud mod hjemmeblandede kopier af Ozempic
06:41 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:34 Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo
06:34 McDonald's kædet sammen med E. coli-udbrud - aktien styrtdykker