Fredagens aviser med Coloplast, Sparekassen Sjælland og Ambu
BØRSEN
INVESTORER SKYDER FORMUE I LUKSUS- SMARTPHONE
En trio af yderst velhavende investorer sætter millioner på spil i den danske smartphoneproducent Lumigon, der barsler med luxus-smartphone. Tidligere har andre brændt fingrene på Lumigon, men nu mener direktør og stifter Lars Gravesen, at han har fået lokket de rigtige med ombord. Teleanalytiker tør ikke sætte odds på, men kalder det gambling i den helt høje ende. (Side 6-7)
COLOPLAST KØBTE KATTEN I SÆKKEN
Coloplasts formand, Michael Pram, erkender, at købet af Mentor aldrig var sket, hvis risikoen havde været kendt. Købet har medført omkostninger til dækning af igangværende produktansvarssager i USA på 4,5 mia. kr. "Hvis jeg havde vidst, at den sag kom, så havde vi ikke købt det, vel?" lyder det. (Side 10)
NY SATSNING FRA LEO PHARMA DRIVES AF IVÆRKSÆTTERE
Leo Innovation Lab, som medicinselskabet Leo Phama har skudt 500 mio. kr. i, skal drives af iværksættermiljøet. Første opkøb er det danske startup-selskab Eat Better. (Side 12)
EL-KONCERN TREDOBLER BUNDLINJE
Efter fleropkøb har den el-tekniske koncern Intego fokuseret på sin kerneforretning og runder med organisk vækst igen en halv mia. kr. Det sker efter seks akkvisitioner på fire år frem. (Side 15)
INVESTORER GÅR GLIP AF SPILMILLIONER
Investorerne ved ikke nok om den danske spilbranche til at turde investere i den type virksomheder. Et stort tab, mener Producentforeningen. (Side 16)
STOR SKUFFELSE FOR REDERIER VED PARIS-TOPMØDE
Mærsk og de øvrige danske rederier er dybt skuffede over, at skibsfarten står til blive holdt ude af den historiske klimaaftale, der kan lande fredag. Industrien havde håbet på et vink med en vognstang til skibsfarten på klimaområdet. (Side 18)
STYLEPITS TOP SÆLGER AKTIER TIL BESTSELLER
Stylepits administrerende direktør, Marc Jeilman, har tidligere kritiseret Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsens pris på Stylepit. Nu sælger han alligevel, trods tidligere forsikringer om det modsatte. (Side 20)
BERLINGSKE BUSINESS
LUKKET NYKREDIT-KLUB SLÅR DØREN IND TIL MERE ÅBENHED
For første gang er der tegn på nybrud i Foreningen Nykredit, som længe har haft en ledelse, der har kontrolleret sig selv. Næstformand Nina Smith vil nu etablere klar adskillelse. (Side 4-5)
DRØM OM NORDISK SPORTSAKTIE ENDT I TOM BØRSSKAL
Hellerup Finans ville bruge børsnoterede Viborg Håndboldklub som platform for indkøb af nordiske sportsklubber. Drømmen er endt med en tom børsskal uden egenkapital, en truende bøde fra Finanstilsynet, en mulig strid med tidligere medarbejder - og et skattemæssigt underskud på 57 mio. kr., som måske ikke kan udnyttes. På den baggrund planlægger Hellerup Finans at hente nye investorer. (Side 8-9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
BØRSDEBUTANT PARKERER EJENDOMME HOS FALLENT
Sparekassen Sjælland, der netop har ladet sig notere på fondsbørsen, har parkeret ejendomme for et trecifret millionbeløb hos den fallerede strandvejsmatador Joacim Bruus-Jensen. Finanstilsynet er betænkelig ved denne type parkeringsaftaler. (Forside, side 6-7)
AMBU I HEMMELIGT MILLIONOPGØR MED AMERIKANSK TOPCHEF
Omverdenen har aldrig fået at vide, at medicoselskabet Ambu blev sagsøgt for 2 mio. dollars og tidligere i år indgik forlig med forhenværende øverste chef i USA. Analytikere ville gerne have kendt sagen. (Side 11)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯