Fredagens aviser med Danske Bank, Dong og Carlsberg
BØRSEN
SPROGFIRMA SOLGT FOR 200 MIO PÅ
Oversætterfirmaet Languagewire er vokset til 150 ansatte i otte lande med kunder som Danske Bank, Noa Noa og Bosch. Nu er selskabet solgt for 200 mio. kr. til kapitalfonden Catacap og partner Rasmus Lokvig. Catacap vil løfte omsætning til 500 mio. kr. (Forside, side 6-7)
DANSKE BANK-SATS SKAL EROBRE KUNDER FRA KONKURRENTER
Danske Bank tjener mindre, hvis bankens egne investeringskunder skifter til det nye sats, investeringsløsning June. Men banken satser til gengæld på at erobre kunder fra rivaler. (Side 8)
CARLSBERG OVERRASKER I ØSTEUROPA
Carlsberg oplever vækst i Østeuropa trods et problemfyldt marked i Rusland, hvor en ny lov ifølge direktøren vil reducere det samlede salg. Der forventes en samlet tilbagegang i volumen i Rusland på 4-5 pct. (Side 9)
BRUUN RASMUSSEN OVERGÅR SIG SELV FOR FJERDE ÅR I TRÆK
Auktionshuset Bruun Rasmussen breder sig ud på det internationale marked, hvilket har resulteret i et rekordregnskab for fjerde år i træk. (Side 10)
BRØNDBY-EJER I KLEMME I BIOTEKFIRMA
Jan Bech Andersen er blandt de skuffede investorer i det nødlidende biotekselskab Dandrit. Han mener, at biotekselskabet i flere år har været dårligt ledet. (Side 12)
FORMANDS LYNEXIT I EJENDOMSSELSKAB MØDT MED TAVSHED
Efter blot en måned i formandsstolen stopper Bjarne Thorup i det børsnoterede selskab Copenhagen Capital. Hans afløser er tavs om både årsagen og fremtiden. (Side 13)
DONG INDGÅR FORLIG OG FÅR GEVINST PÅ 900 MIO. KR.
Energigiganten Dong Energy har torsdag indgået et forlig i en voldgiftssag mod leverandørkonsortiet til den problemfyldte olieplatform i Hejre-oliefeltet i Nordsøen. Forliget påvirker driftsresultatet positivt med 900 mio. kr. (Side 15)
DSV TABER PENGE PÅ FRANSKE FAGFORENINGER
Transportgiganten DSV mærker, at Europas økonomi er på sporet efter gældskrisen. Der er høj vækst i blandt andet Tyskland og Polen, men i Frankrig halter det med reformer. (Side 20-21)
BERLINGSKE BUSINESS
BREMSE FOR FRIHANDEL GIFT FOR DANMARK
Topcheferne i dansk erhvervsliv er dybt bekymrede for, at frihandlen bliver bremset af lukkede grænser. Bliver der gjort alvor af truslerne om protektionisme og handelsbarrierer, vil det ramme væksten hårdt, forudser topcheferne. (Forside, side 4-5)
DANSKE BANK VIL TAGE EN LUNS AF SIG SELV INDEN ANDRE GØR DET
Med en digital satsning til investeringslystne danskere vil Danske Bank slå udenlandske og indenlandske aktører, inden investeringsrobotterne tager over. (Side 7)
BIRGER CHRISTENSEN DROPPER KINA
Modevirksomheden Birger Christensen trækker sig helt ud af Kina, som ellers er vurderet til at være et lukrativt marked for pelse. Ifølge topchef Denise Christensen har Kina været et dyrt bekendtskab for modefirmaet. (Side 12)
CARLSBERG HAR IKKE BESTÅET EKSAMEN ENDNU
Investorerne sender Carlsberg-aktien op i højeste niveau nogensinde, men bryggeriets topledelse er bange for at glæde sig for tidligt og prøver stadig at holde forventningerne i ro. (Side 14)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
GN JAGTER HEMMELIGT FORRETNINGSOMRÅDE
GN Group brænder i al hemmelighed flere og flere penge af i jagten på ultimativt at finde et tredje forretningsområde. Det bekræfter administrerende direktør Anders Hedegaard fra høreapparatforretningen GN Hearing. Udgifterne er nu så høje, at analytikere snart vil se resultater. (Forside, side 8-9)
CARLSBERG SER POSITIVT ØSTEUROPA SOM EN ENGANGSFORNØJELSE
Carlsberg fik en solid start på året især trukket af en overraskende god udvikling i Østeuropa. Men det varer ikke ved, konstaterer administrerende direktør Cees 't Hart efter salgsopdateringen. (Side 4)
DONG SCORER 900 MIO. KR. PÅ SKANDALØS OLIEPLATFORM
Dong Energy har sat foreløbigt punktum for milliardskandalen med oliefeltet Hejre. Der er indgået forlig om platformen, hvilket giver Dong en gevinst på 900 mio. kr. (Side 4)
DANSKE BANK PÅ JAGT EFTER 819 MIA. KR. MED EN NY SUPERSATSNING
Danske Bank har fravalgt koncernens egne forvaltere som underleverandører til investorernes svar på Mobilepay, web-investeringsløsningen June. Det kan koste indtjening, erkender bankens chef for Wealth Management, Tonny Thierry Andersen. (Side 10)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›