Fredagens aviser med Nordea, FLSmidth og Norwegian

Udgivet den 14-07-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

KUNDERNE FØLER SIG I VEJEN HOS NORDEA

36 pct. af Nordeas kunder overvejer ifølge en ny undersøgelse at skifte bank. Livslange kunder i storbanken har følelsen af at sættes i en kasse, mens fagligheden og tilgængeligheden skuffer. Danske Bank overhaler Nordea på tilfredshed. (Forside, side 6-7)

IT-INVESTOR POSTER MILLIONER I T-SHIRTFIRMA

Den tidligere it-iværksætter Niels Zibrandtsen, der stod bag salget af Global Connect, investerer knap 10 mio. kr. i t-shirtvirksomheden Son of a Tailor med partnerne Jess Fleischer og Morten Strunge i spidsen. (Side 12)

ALARMFIRMA VOKSER VOLDSOMT OG ANSÆTTER 50 MAND OM MÅNEDEN

Den kapitalfondsejede alarmvirksomhed Verisure ser nu sig selv som markedsleder på markedet for alarmer til private. Væksten på toplinjen var 80 pct. sidste år, og i år lander den på 70 pct. (Side 13)

FLS OG COWI MED PÅ FILIPPINSK BYGGEBØLGE

De danske virksomheder Cowi og FLSmidth er med helt fremme i forreste linje, når det gælder om at blive involveret i Filippinernes nye infrastrukturprogram. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

DANMARK PÅ VEJ MOD AT BLIVE EUROPAS DIGITALE CENTRUM

Vrimlen af nye datacentre vil om få år gøre Danmark til Europas digitale knudepunkt. Datatrafikken samles i Danmark, og det vil både skabe job og gavne eksporten. (Forside, side 4-5)

INGEN NY LØNFEST GEMT I FLASKEHALSENE

Det er blevet nye tider i den danske økonomi, og stigninger i lønnen er ikke længere en god indikator for, hvor tæt vi er på nye omfattende flaskehalse. Det mener to cheføkonomer. LO er ikke enig. (Side 6-7)

NORWEGIANREGNSKAB FÅR INVESTORER TIL AT SØGE MOD NØDUDGANGEN

Det hastigt ekspanderende norske flyselskab Norwegian landede langt under analytikernes forventninger i andet kvartal. Der er i dén grad lufthuller i indtjeningen, vurderer aktieanalysechef.

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEHMAN BROTHERS VAR ØJENÅBNER FOR VELUX

Der havde været advarselstegn i et par omgange, men det var først da Lehman Brothers krakkede i september 2008, at det for alvor gik op for Velux-topchef, Jørgen Tang-Jensen, at den finansielle krise var alvorlig. (Forside, side 6-7)

FRILUFTSFIRMA HAR TABT 40 MIO. KR. OG LEVER PÅ LÅNGIVERS NÅDE

Nordisk Company, der er en udløber af Nordisk Fjer, forværrede i 2016 sin økonomi betragteligt og lever nu på nåde fra en långiver. Egenkapitalen er negativ. (side 8)

NORWEGIAN HAR FLERE KUNDER, MEN TABER PENGE

Flyselskabet Norwegian har stadig underskud trods en omsætning i årets første halvår på 13 mia. norske kr. Men andet kvartal viste bedring. (Side 9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét
08:22 Mærsk øger udbyttet markant til aktionærerne oven i nyt tilbagekøbsprogram
08:07 Carlsberg H2: Kom en smule bedre end ventet ud af 2024
07:38 GN venter at Gaming Division vil vokse hurtigere end markedet i 2025
07:19 GN ser Enterprise vende tilbage til vækst og venter fortsat fremgang i driften
07:09 Citi: Ørsted har forpasset chancen for en frisk start
06:56 Obligationer/tendens: Sidelæns rentemarked i vente til at starte med
06:39 Asien: Grøn bølge skyller hen over Asien-Stillehavsaktierne
06:34 Mærsk genoptager aktietilbagekøb - vil bruge 14,4 mia. kr.