Fredagens aviser: TDC, Novo og Nordea

Udgivet den 14-06-2013  |  kl. 05:08  |  

BØRSEN:

TDC FORHANDLER MED HUAWEI

TDC forhandler med et af verdens mest kontroversielle selskaber kinesiske Huawei om drift og udbygning af hele TDC's milliarddyre mobilnet med 3,3 mio. danske kunder. Jeg kan bekræfte, at TDC er i en dialog med flere leverandører, heriblandt Huawei, om fremtidig drift og udbygning af mobilnettet. Intet er afgjort på nuværende tidspunkt, siger TDC's pressechef, Ib Konrad Jensen til Børsen.

BERLINGSKE BUSINSS:

DIABETESGIGANTERNES KAMP

Torsdag aften stod Novo Nordisk foran kritikerne med den amerikanske professor Peter Butler i spidsen. Der var kræftrisiko på programmet, og fronterne var trukket skarpt op.

SKEPSIS OVER FOR NOVO-MIDDEL BREDER SIG

Professor Niels Møller, der er overlæge ved Aarhus Universitetshospital, bryder sig ikke om at udskrive lægemidler som Victoza, fordi han ikke kender langtidseffekterne. Han er ikke ene om at være skeptisk, men må til udlandet for at finde forskere, der mener det samme.

JYLLANDS-POSTEN:

INVESTORER HAR BRÆNDT SIG PÅ JAPANSK NORDEA-ANBEFALING

Nordea har anbefalet sine kunder at købe japanske aktier lige før de japanske aktier tog et dyk på knap 10 pct.

MATAS FÅR SVÆRT VED AT VOKSE

Matas går på Børsen til en fair værdi, mener analytikerne, men kædens stærke position vil blive udfordret af konkurrenterne.

Udgivet af: Aktiefokus