Fredagens danske avisuddrag med DSB, Dong og MT Højgaard

Udgivet den 24-10-2014  |  kl. 07:16  |  

BØRSEN:

RENTEURO FORGYLDER PENSIONSKUNDER

Rentefaldene gennem den seneste tid har kastet guldregn over tusindvis af danske pensionskunder, der har benyttet sig af muligheden for at opgive deres afkastgaranti og lægge pensionen om. Flere kan få op mod en halv mio. kr. ud af at lægge om. (Forside og side 6-7)

NY DSB-CHEF TILJUBLES AF ALLE

DSB's nye topchef, Flemming Jensen, får rosende ord med på vejen fra alle kanter. Det er særligt hans store erfaring fra tidligere job i et offentligt ejet selskab, SAS, der gør ham egnet til jobbet, mener mange. (Side 8)

DANMARK BUNDPROP I KAMP MOD BESTIKKELSE

Danmark ligger sidst, når det gælder om at bekæmpe korruption blandt danske virksomheder i udlandet. Det er ikke godt nok, erkender Bagmandspolitiet, der har ansvaret for at bekæmpe økonomisk kriminalitet. (Side 10)

NOVOZYMES FORSVARER PRESTIGEMÅL

Enzym-virksomheden Novozymes holder målrettet fast i missionen om at nå en to-cifret vækst på toplinjen i 2015 selvom tiden er ved at rinde ud. Den ventede vækst på 7-8 pc.t i år har fået flere analytikere til at tvivle på det mål, men med et netop aflagt regnskab for tredje kvartal, der viste en vækst på 9 pct., vil Novozymes' ledelse ikke rokke ved målet. (Side 12)

ENGELSK EJER GOD FOR MAGASIN

Det ikoniske danske stormagasin Magasin trives særdeles godt på udenlandske hænder. De engelske ejere af Magasin har formået at drive kædens seks varehuse til et rekordresultat i regnskabsåret 2013-14, hvor omsætningen er steget til 2,6 mia. kr. i et vanskeligt marked. (Side 14)

DONGS PENGEKASSE BUGNER

Det er blot to år siden, at Dong gik på jagt efter kapital fra investorerne med afsæt i en alvorlig krise. Men i dag ser situationen helt anderledes ud, med bugnende kasser på milliarder af kroner fra frasalg. (Side 16)

UDENLANDSKE FLYSELSKABER OPTRAPPER DANSK LUFTSLAG

Der er optræk til luftkrig i dansk luftrum. Flere udenlandske selskaber prøver nemlig at kapre kunder fra konkurrenterne ved at gøre kur til provinslufthavne rundt om i Danmark. Til marts får Aalborg Lufthavn således en direkte rute til Frankfurt, leveret af Lufthansa. (Side 18)

MT HØJGAARD PRESSET PÅ KREDITVÆRDIGHEDEN

Entreprenørkoncernen MT Højgaard må se sin kreditværdighed lide en gevaldig nedtur som følge af en fordobling af sine hensættelser til tabte retssager til 400 mio. kr. I sidste ende kan den sænkede kreditværdighed skade MT Højgaards konkurrenceevne. (Side 20)

NORDEA-TOPCHEF: SLØV VÆKST I EUROPA SÅ LANGT ØJET RÆKKER

Topchefen i Nordea, Christian Clausen, ser sort på situationen for Europas økonomi. Mens USA og Asien er kommet sig over finanskrisen og i dag har fornuftige vækstrater, hoster og sprutter Europa stadig. Derfor efterlyser Christian Clausen politiske reformer. (Side 33)

BERLINGSKE BUSINESS:

ROCKWOOL SENDER TOPCHEF UD I KULDEN EFTER TI ÅR

Isoleringskoncernen Rockwool har givet sin topchef gennem et årti, Eelco van Heel, en fyreseddel af selskabets bestyrelsesformand, for ikke at udnytte virksomhedens muligheder tilstrækkeligt, trods krisen. Nu går jagten ind på en ny topchef. (Forside og side 12)

PRESSET PÅ INVESTERINGSPRISER STIGER

Fanget som en lus mellem to negle. Sådan kan de danske investeringsforeningers situation beskrives. Fra den ene side presses der nemlig på for åbenhed om priserne og fra den anden side er der billige, udenlandske investeringsforeninger undervejs på det danske marked. (Forside og side 4-5)

DONGS VINDFORRETNING STÅR OG FALDER MED BESPARELSER

Det vil kræve hårde omkostningsbesparelser på op til 40 pct., hvis Dong Energys ambitioner på offshore-vindmarkedet skal lykkes, indrømmer Dong Energys formand, Thomas Thune Andersen. Men han tror på, at en succes vil kunne udbredes vidt og bredt. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN:

FORTIDENS TRISTE SAGER VENTER EN NY DSB-CHEF

Det er et yderst krævende job, der venter DSB's nye topchef, Flemming Jensen. Den forrige topchef holdt blot to år og der er stadig rigeligt at tage fat på i det offentligt ejede selskab. (Forside og side 4-7)

LEVERANDØRER VIL SÆLGE MAD OG KOSMETIK DIREKTE TIL DANSKERNE

Dagligvareleverandørernes brancheforening DLF, kaster sig nu ud i onlinehandel, hvor der sælges produkter som fødevarer og kosmetik direkte til danskerne. Dermed bliver leverandørerne nu også konkurrenter til butikskæderne. (Side 8)

OW BUNKER GLIDER I OLIEN

Det går langtfra som smurt i den jyske bunkeroliekoncern OW Bunker, der er ny på den københavnske fondsbørs. Med sin anden nedjustering af forventningerne på blot en måned får selskabets aktiekurs store hug fra investorerne. Til gengæld får selskabet ros af analytikerne for sin kommunikation. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile