Fredagens danske avisuddrag med Harboe, dollar og Nationalbanken

Udgivet den 03-12-2021  |  kl. 07:06  |  

BØRSEN

HARBOES BRYGGERI MED STÆRKT HALVÅR, MEN RÅVAREPRISER UDFORDRER

Harboes Bryggeri har leveret et flot resultat i første halvår, med både vækst i toplinje og indtjening. Dog er der stadig hårdt arbejde forude, hvis bryggeriet vil fortsætte den flotte vækst, da stigende priser på fragt og råvarer presser bryggerierne. (side 6)

CORONAKRAV I KINA SPÆNDER BEN FOR FIRMAER

Indrejse til Kina er blevet en del sværere med nye regler i forbindelse med stigende corona-smitte. Danske medarbejdere skal nemlig i isolation i mellem to og tre uger. Denne faste del af arbejdet gør det svært for en del virksomheder, blandt andet MAN Energy Solutions. (side 8-9)

NATIONALBANKEN HOLDER FAST: RISIKO SKAL TÆMMES

Nationalbanken advokerer for, at der gribes ind på det danske boligmarked. Her hober risiko sig nemlig op, i forbindelse med at der ses stadigt stigende antal afdragsfrie lån, mens det også konstateres at lånebøgerne hos realkreditinstitutterne indeholder rigtig mange højt gældsatte boligejere. (side 22)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STYRKELSE AF DOLLAR GAVNER DANSK ERHVERVSLIV

Dansk erhvervsliv med selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Demant i spidsen scorer store gevinster på dette års styrkelse af dollar på næsten 10 pct. mod den danske kr. (Forside, side 6,7)

STORBANKER REGNER MED AT DOLLAR FORTSÆTTER MOD SKYERNE I 2022

Den amerikanske dollars himmelflugt over for euro ventes at fortsætte langt ind i næste år, vurdere en række storbanker. (Side 7)

DANSKE SVINDLEDE MED STOR MILITÆRKONTRAKT I USA

En 37-årig dansker har tilstået svindel med en international forsvarskontrakt, mens han var ansat i det danske selskab Blue Water Shipping. Han risikerer lang straf i USA. (Side 8)

NATIONALBANKEN ANBEFALER IGEN INDGREB

Nationalbanken mener, at der skal strammes op på boligmarkedet på to områder. (side 9)

BERLINGSKE BUSINESS

MINUSRENTE KAN VÆRE ULOVLIG - OG EN BOMBE UNDER BANKER

Dokumenter viser at Forbrugerombudsmandens jurister netop nu undersøger, hvorvidt det er lovligt at bankerne opkræver minusrenter af kunders indlånskonti. Forbrugerombudsmanden opfordres til at afprøve de negative renter ved en domstol, på trods af at Finanstilsynet, vurderede at de ikke var et problem. (side 9)

BANKER TROR PÅ SOLIDE AKTIEAFKAST I 2022 TRODS HEFTIG TURBULENS

Kombinationen af en strammere pengepolitik i USA og en ny coronabølge har haft en stor indflydelse på aktiemarkedet, som den seneste uge har oplevet noget af et fald. Dog tror bankerne stadig på gode resultater for aktierne, som den seneste måned har oplevet markante stigninger og fald. (side 11)

.\\˙ MarketWire

Jacob Asp Nissen

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea