Fredagens internationale avisuddrag med Amazon, FBI og Tyrkiet
FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):
GRÆKENLAND OG LANDETS KREDITORER VENDER TILBAGE TIL FORHANDLINGSBORDET. HVAD NU?
Fredag vender repræsentanter for landets overvågere af redningsplanen tilbage til Athen for at forhandle den endelige redningsaftale. Det græske parlament har vedtaget den sidste runde af stramninger og skal nu forhandle en redningsplan på 86 mio. euro. (GREECE AND CREDITORS RETURN TO THE BARGAINING TABLE. NOW WHAT?)
FBI BESKYLDER KINA FOR STIGENDE SPIONAGE
FBI har stemplet Kina som "den mest dominerende trussel" for amerikanske virksomheder. FBI mener, at Beijing bærer skylden for en stigning på 53 pct. i sager, som omhandler økonomisk spionage. Embedsmænd fra FBI advarede torsdag om, at hundredvis af mia. dollar mistes hvert år på grund af tyveri af forretningshemmeligheder, intellektuelle rettigheder, virksomhedsdata, salg og prisoplysninger. Til sammen udgør disse en national sikkerhedstrussel for USA. (FBI BLAMES CHINA FOR 53% SPY CASE SURGE)
AMAZON OVERHALER WALMART I MARKEDSVÆRDI EFTER UVENTET OVERSKUD
Torsdag overhalede Amazon Walmart som den største amerikanske detailforhandler. Amazon fremlagde et uventet kvartalsoverskud og en omsætning, som let slog Wall Streets forventninger. Værdien på Amazon blev vurderet til 267 mia. dollar efter, at aktiekursen steg 19 pct. i timerne efter børslukningen. (AMAZON OVERTAKES WALMART IN MARKET VALUE AFTER UNEXPECTED PROFIT)
STOR BUDKAMP OM FINANCIAL TIMES
Pearsons 58-årige ejerskab af Financial Times-gruppen endte torsdag med et stort drama. Den japanske mediekoncern Nikkei, som er Japans største på området, overgik sin rival med et bud i 11. time. Axel Springer, en tysk mediekoncern, stod ellers til at overtage gruppen, men Nikkei slog Springer på prisen. Nikkei begyndte ellers først at udforske mulighederne for et tilbud for fem uger siden. Gruppen bliver solgt til Nikkei for 844 millioner pund. (NIKKEI AND AXEL SPRINGER BID BATTLE FOR FT WENT TO THE WIRE)
DEN INTERNATIONALE VALUTAFOND TILRÅDER JAPAN TIL AT OPTRAPPE REFORMER
Japan risikerer aftagende vækst, stagflation og uro på de finansielle markeder, hvis ikke landet optrapper sine reformer. Det er udmeldingen fra Den Internationale Valutafond. Økonomer fra fonden kom med en vurdering af Japan og sagde torsdag, at verdens tredjestørste økonomi ser et beskedent opsving og forudsagde desuden, at landet vil vokse med en årlig rate på 0,8 pct. i 2015 og 1,2 pct. i 2016. (IMF WARNS JAPAN TO STEP UP REFORMS)
BRUXELLES I MONOPOLSAG MOD SKY OG SEKS HOLLYWOOD-STUDIER
Torsdag anklagede Bruxelles Sky UK og seks førende Hollywood-studier for at bryde konkurrencelovgivningen i en skelsættende sag, som kan udmønte sig i at åbne nationale markeder for betalings-tv samt give de europæiske forbrugere mulighed for at købe indholdet, uanset hvor de er bosatte. (BRUSSELS IN ANTITRUST CASE AGAINST SKY AND SIX HOLLYWOOD STUDIOS)
WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):
TYRKIET VIL NU TILLADE AMERIKANSKE ANTI-ISIS-OPERATIONER
Tyrkiet har givet grønt lys til at bruge nogle af landets flybaser som udgangspunkt til at angribe islamisk stats styrker i nabolandet, Syrien. Embedsmænd fra det amerikanske forsvar oplyste, at efter måneder af intense forhandlinger er parterne nået til enighed om at benytte Incirlik Air Base i det sydlige af Tyrkiet til at sende jagerfly og bevæbnede droner til at angribe krigere i Syrien og Irak. (TURKEY TO LET U.S. MILITARY USE ITS BASE TO LAUNCH STRIKES AGAINST ISLAMIC STATE)
MISLYKKET MISSION OM AT FJERNE KEMISKE VÅBEN FRA SYREN
Sidste års internationale inspektionsindsats fjernede mange kemiske våben i Syren, men amerikanske efterretningstjenester mener nu, at Assads regime ikke opgav alt. (MISSION TO PURGE SYRIA OF CHEMICAL WEAPONS COMES UP SHORT)
SMIRNOFF-PRODUCENTEN DIAGEO I UNDERSØGELSER OM SALGSSNYD
En kommission er ved at undersøge, om Diageo, ejer af blandt andet Smirnoff og Johnnie Walker, har sendt sin overskydende varebeholdning til distributører i et forsøg på at sætte skub i spiritusvirksomhedens resultater. Ved at sende flere og større leverancer end distributørerne ønskede, kunne Diageo rapportere øget salg og flere forsendelser. (SEC INVESTIGATING SMIRNOFF MAKER DIAGEO)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):
OBAMA SIGER, AT STORBRITANNIEN SKAL FORBLIVE I EU
Den amerikanske præsident kalder Storbritannien for USA's "bedste og vigtigste partner" på grund af Storbritanniens vilje til se ud over landets "umiddelbare egeninteresser for at gøre verden til et mere velordnet og sikkert sted". Desuden siger Obama, at Storbritannien risikerer at miste sin indflydelse på den internationale scene, hvis landet vælger at forlade EU. (BARACK OBAMA SAYS BRITAIN MUST STAY IN EU)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)
ALIBABA SKAL NU TIL AT SÆLGE ET USÆDVANLIGT PRODUKT I KINA
Den kinesiske gigant inden for onlinehandel, Alibaba, har fundet en måde at drage fordel af Kinas hastigt stigende fertilitetsproblemer og faldende fødselstal. Virksomheden vil nu tilbyde et usædvanligt produkt: sperm. I Alibabas 16-årige historie har virksomheden været kendt for at sælge alt fra Buddha-formede pærer til fedt-frysnings maskiner. Det nye træk kommer, efter at Kinas sædbanker har rapporteret mangel på sæd. (ALIBABA IS NOW DOING ONLINE SPERM PROMOTIONS)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›