Fredagens internationale avisuddrag med VW, Samsung og IMF

Udgivet den 08-07-2016  |  kl. 08:17  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

LAGARDE ADVARER MOD PROTEKTIONISME

Direktøren for IMF, Chrsitine Lagarde, advarer verdens lande mod at forsætte den protektionistiske kurs, som er set med brexit og Trump-bevægelsen. IMF direktøren mener, at protektionismen er en stor trussel mod den globale vækst. (LAGARDE WARNS TRUMP-STYLE PROTECTIONISM WOULD HIT WORLD ECONOMY)

FACEBOOK GRANSKES I SAG OM UNDERVURDEREDE AKTIVER

De amerikanske myndigheder undersøger i øjeblikket en række af Facebooks overførelser til sin irske filial. Myndighederne mener, at Facebooks revisorer kan have undervurderet aktiver for milliarder af dollar. (US TAX AUTHORITHIES PROBE FACEBOOK'S IRISH TRANSFERS)

TYSK EFTERRETNINGSTJENESTE BESKYLDER IRAN FOR AT FORSØGE AT KØBE ATOMTEKNOLOGI

I en årlig rapport fra den tyske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz, beskyldes Iran for at have forsøgt at købe dele til missiler, som er kompatible med atomvåben samt flere komponenter, der bruges i udviklingen af atomteknologi (GERMAN AGENCY ACCUSES IRAN OF TRYING TO BUY NUCLEAR TECHNOLOGY AFTER 2015 DEAL)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

VW SKAL PUNGE YDERLIGERE 86 MIO. DOLLAR UD I BØDER

I sagen om forfalskede emissionstests fra VW's dieselbiler er selskabet blevet idømt at skulle betale yderligere 86 mio. dollar i bøder i USA. Selskabet har ellers tidligere indgået et forlig med USA på 14,7 mia. dollar. (VW TO PAY CALIFORNIA $86 MILLION MORE IN PENALTIES OVER EMISSION CHEATING)

USA TILLADER OTTE FLYSELSKABER AT FLYVE TIL CUBA

Otte flyselskaber er torsdag blevet tilladt at fragte passagerer til Havana. Passagerflyafgangene kan måske allerede sætte faste rutefly ind på ruten i efteråret. (U.S TO ALLOW EIGHT AIRLINES TO FLY TO HAVANA)

LIBOR-SAG: FIRE TIDLIGERE BARCLAYS-ANSATTE FÆNGSLET

Der er endelig faldet dom over de fire tidligere Barclays-børshandlere, som har manipuleret med libor-renten. Den hårdeste straf faldt til Jay Merchant, der er blevet idømt seks et halvt års fængsel. (FOUR FORMER BARCLAYS EMPLOYEES JAILED IN LIBOR-RIGGING CASE)

SOFTWARE SECURITY FIRMA OVERTAGELSE LØBER OP I 8,7 MIA. KR.

Det tjekkiske softwarefirma Avast har accepteret at betale 8,7 mia. kr. for AVG Technologies. Opkøbet er blot en af en række af konsolideringer i branchen, der bunder i større firmaer, som leder efter nye produkter for at kunne imødekomme de mange ny cybertrusler. (AVAST SOFTWARE TO BUY AVG TECHNOLOGIES FOR $1,3 BILLION)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

SAMSUNG VINDER STORT PÅ NY TEKNOLOGI

Samsung slår alle forventninger og kunne i det seneste kvartal præsentere et resultat, som er 17 pct. bedre end samme periode sidste år. Væksten er beggrundet i et godt salg af den nye s7-telefon samt vækst på Samsungs mindre kendte produktlinjer som skærm og hukommelseskomponenter. (SAMSUNG PROFITS ON NEW SMARTPHONE SCREEN TECHNOLOGY)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

SLØV FREMGANG FOR ANTALLET AF KVINDELIGE BESTYRELSESMEDLEMMER

Bestræbelsen efter at få flere kvinder i bestyrelserne i britiske virksomheder er gået i stå. Mindre end en fjerdedel af nye bestyrelsesposter til FTSE 100-virksomheder var i de seks måneder op til marts i år kvinder, hvilket er det laveste siden 2011. (NUMBERS OF WOMEN IN UK BOARDROOMS STILL LOW)

OECD ER BEKYMRET OVER FOR LAV LØNVÆKST

Beskæftigelsen i vesten er på nogenlunde samme niveau som før krisen, men lønvæksten halter efter, hvilket presser arbejdernes økonomi. Det får OECD til at ytre sin bekymring over arbejderfamiliers levestandarder. (OECD CALLS FOR ACTION TO PROTECT WORKERS AMID WEAK WAGE GROWTH)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

FORBRUGERTILLIDEN FALDER REKORDHURTIGT I STORBRITANNIEN

Forbrugertilliden i Storbritannien falder hurtigere, end den har gjort det i 22 år i kølvandet på brexit, hvilket er en konsekvens af, at tredjedel af alle forbrugere tror, at priserne hurtigt vil stige over det næste år. (CONSUMER CONFIDENCE PLUNGES AT FASTEST PACE SINCE 1994 AS BREXIT WOES HIT THE HIGH STREET)

STORBRITANNIENS ENERGIPRISER ER DE HØJESTE I 9 MÅNEDER

Energimarkedet i Storbritannien har været volatilt de seneste måneder på grund af meget vedligeholdelsesarbejde, uplanlagte strømafbrydelser og politisk usikkerhed, hvilket har fået energipriserne til at stige markant. Gas er steget med 29 pct., og elpriserne er steget med 25 pct. (BREXIT PUSHES UK ENERGY PRICES TOWARD NINE-MONTHS HIGH)

/ritzau/FINANS

Alexander Moldt Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk