Frygt for renteudsving i begge retninger presser markedet, vurderer Nordnet

Udgivet den 23-10-2023  |  kl. 07:27  |  

Stigende renter har i den seneste tid lagt stort pres på de globale aktiemarkeder, da frygten for nye rentestigninger tager pusten fra investorerne.

Omvendt presses bankerne, der ellers har nydt guldrandede dage fra det høje renteniveau, af frygten for en kommende vending.

Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, i en kommentar.

Overordnet begrænser de høje renter selskabernes indtjeningsevne. Derfor betyder højere renter alt andet lige lavere aktiekurser - blandt andet fordi de stigende renter gør det mere attraktivt for investorerne at søge mod afkast med lavere risiko.

- På den ene side betyder stigende renter, at typiske "udbytteaktier" har fået konkurrence fra obligations- og kontantafkastet, skriver Per Hansen, der tilføjer, at kontantafkastet i USA baseret på fed funds-renten lige nu er 5,25 pct. uden risiko modsat et afkast på 3-5 pct. i udbytte hos selskaberne.

Hvor selskaber uden for finanssektoren presses af højere renter, er rentestigningerne alt andet lige vand på bankernes mølle.

Pengeinstitutterne tjener blandt andet på at udbyde indlån til en lavere rente, end de kan få i Nationalbanken, og udlån til en højere rente end den i den danske centralbank - også kendt som rentemarginalen.

- I 2023 har de større danske og skandinaviske banker leveret i nærheden af de bedste regnskaber og den højeste egenkapitalforrentning nogensinde. Hvis man spørger analytikerne, er det ikke kun et forbigående 2023-event, men en 2023-2025-udsigt, skriver Per Hansen.

- Indtjeningen for de tre år konvergerer. Alligevel køber investorerne ikke ind på, at de gode tider for bankerne varer ved.

Ifølge Per Hansen er det den stigende risiko for tab og hensættelser som følge af de høje renter samt frygten for en kommende normalisering af renten, der presser bankaktierne.

I Danmark er renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation på 3,17 pct. på det højeste niveau i mere end 12 år, og i USA var renten på det tilsvarende statspapir i sidste uge tæt på 5,0 pct. - det højeste niveau siden 2007.

De stigende renter medførte i sidste uge et fald i det danske C25-indeks på over 5 pct. til 1611,96. Det er det laveste niveau siden november 2022.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:33 Micron dykker trods indfriede forventninger
06:33 Genmab får godkendt kræftmiddel i endnu en indikation i USA
06:32 Asien: Kursfald i varierende grad præger hele regionen
06:32 Valuta: Statisk marked op til vigtige amerikanske inflationstal
06:32 USA/T-bond: Renter presset op af store auktioner og internationale inflationshik
06:32 USA/lukning: Mindre plus trukket af megacap - Amazon i rekord - Nvidia vendte rundt
06:30 Kalender med link - torsdag den 27. juni
17:50 Europa/lukning: Delivery Hero og Just Eat sendt ned efter bud på konkurrent
17:31 Boozt sendt i vejret af planer om tilpasset kapitalstruktur
17:04 Bavarians markedsværdi steg 2 mia. kr. på bekymring for farligere variant af mpox
17:03 Novo Nordisk flopper med studie med blodtrykskandidat og tager milliardnedskrivning
17:03 Onsdagens aktier: Bavarian sendt på himmelflugt efter ny smitte - Novo dropper forsøg
17:02 Onsdagens obligationer: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
16:12 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
16:07 Bavarian ser Jynneos være fuldt effektfuld mod ny og farligere mpox-variant
16:02 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
15:55 Europæiske sundhedsmyndigheder i opråb: Brug ikke vægttabsmidler af kosmetiske årsager
15:46 USA/åbning: Rentefrygt giver rød start - Fedex og Rivian trodser med himmelflugt
15:03 Valuta: Yen rammer svageste niveau i 38 år
14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt