Gældsramt rederi kalder til rekonstruktions-generalforsamling

Udgivet den 26-11-2013  |  kl. 07:04  |  

Nordic Shipholding skal den 17. december prøve at få sin fremtid endeligt på plads. Her holder det gældspressede rederi en generalforsamling, hvor første dele af selskabets nylige offentliggjorte rekonstruktion skal godkendes af aktionærerne.

Helt specifikt er der en nedsættelse af aktiekapitalen, to forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse, samt valg af nye bestyrelsesmedlemmer på dagsordenen.

Kapitalen foreslås nominelt nedsat med 90 pct., så aktierne får en stykstørrelse på 10 øre i stedet for 1 kr.

De to forslag om kapitalforhøjelse skal ske for at gennemføre restruktureringsplanen om at lade selskabet Nordic Maritime, kontrolleret af kapitalforvalteren PAG, overtage 75 pct. af aktierne i Nordic Shipholding, mens 15 pct. skal gå til bankerne, og de resterende 10 pct. forbliver i de nuværende aktionærers hænder.

Endelig foreslås Anil Gorthy, Jon Lewis og Philip Clausius valgt ind i bestyrelsen. Sidstnævnte ventes også at overtage rollen som administrerende direktør for Nordic Shipholding til nytår.

Nordic Shipholding offentliggjorde fredag planerne om rekonstruktionen, som blandt andet skal barbere gælden i rederiet ned til 100 mio. dollar fra 172 mio. dollar og give selskabet en chance for at overleve.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told