Gør et kup: Her får du mest bolig for pengene

Udgivet den 29-07-2017  |  kl. 06:00  |  

Huse (Foto: Dennis Morton)Hvis du er vild med et godt tilbud, og du samtidig er på husjagt, er det nyttig viden at have styr på, hvor i landet du får allerflest boligkvadratmeter for pengene. Boligsiden.dk har lavet en opgørelse over hussalget i 2017, der viser, at du finder landets billigste kvadratmeterpris på Slagelsevej i Kalundborg.

En enkelt kvadratmeter villa koster her 5.865 kroner, hvilket er langt under det halve af landsgennemsnittet. I juni måned var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte huse i Danmark 13.407 kroner.

"Det er et prishop på 56 procent, som er markant højere end på nogen anden villavej i Danmark. Og det bemærkelsesværdige ved Slagelsevej i Kalundborg er desuden, at kvadratmeterprisen samtidig ligger 2.200 kroner under den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hele kommunen. Ser vi på den næste vej på ranglisten, Søndertoften i Hobro, er forskellen blot 200 kroner," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Veje i hele landet

På top 10 over villaveje med den absolut laveste kvadratmeterpris kommer vi godt rundt i landet. De fleste ender af Jylland er repræsenteret, og også flere veje på Sjælland og en enkelt på Bornholm optræder på listen.

"Det er klart, at de villaveje, hvor du får meget plads for pengene, ikke er beliggende centralt i landets største byer, men er man i forvejen fleksibel med beliggenheden, kan det godt betale sig at undersøge, hvordan det helt generelt ser ud med kvadratmeterpriserne i de kommuner og specifikke boligområder, der kunne være relevante i en pågældende boligsøgning," siger Birgit Daetz.

For de fleste veje på listen herunder gælder det, at kvadratmeterprisen overordnet er et godt udtryk for det generelle prisniveau i området, så hvis der ikke er noget til salg på byens billigste vej, er der som regel andre gode alternativer i nærområdet.

Se den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse, ejerlejligheder og sommerhuse i din kommune på Boligsiden.dk.

Top 10: Villaveje med den billigste kvm.pris i Danmark

Vejnavn Postnummer/by Salgspris Kvm.pris
Slagelsevej 4400 Kalundborg 655.000 kr. 5.865 kr.
Søndertoften 9500 Hobro 969.333 kr. 7.456 kr.
Løkkegårdsvej 6230 Rødekro 1.129.167 kr. 7.695 kr.
Bispensgade 9800 Hjørring 1.057.500 kr. 7.704 kr.
Byledsgade 3700 Rønne 885.000 kr. 7.801 kr.
Orevej 4760 Vordingborg 1.055.571 kr. 8.091 kr.
Hjedsbækvej 9541 Suldrup 1.521.429 kr. 8.152 kr.
Særkærparken 7500 Holstebro 1.820.000 kr. 8.995 kr.
Ribe Landevej 7100 Vejle 1.191.667 kr. 9.351 kr.
Violvej 4220 Korsør 1.334.583 kr. 9.507 kr.

(Data dækker over solgte villaer i 2017. Kun veje, hvor der har været minimum seks handler, er med i oversigten. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental