G4S/CEO: Uacceptable marginer i Cash Solutions skal ændres

Udgivet den 07-05-2013  |  kl. 09:41  |  

G4S var hårdt ramt af uforudsete begivenheder i første kvartal, hvilket pressede selskabet til at udsende en markedsopdatering for perioden otte dage før tid. Aktien i vagt- og sikkerhedsselskabet er da også hårdt ramt i den tidlige handel som følge af opdateringen.

En af årsagerne til det ekstra pres på G4S var "uacceptable" marginer i Cash Solutions-forretningen i Storbritannien og Irland. Her har G4S, der er markedsleder, øget sin andel af markedet over den seneste periode, men med al for lav indtjening til følge på grund af et højt prispres. Og det skal der gøres noget ved.

Ifølge G4S administrerende direktør, Nick Buckles, har flere konkurrenter presset prisniveauet på området ned i jagten på nye markedsandele.

- Det har været en gradvis proces med faldende omsætning i Cash Solutions i Storbritannien og Irland. Som markedsleder skal vi have ordentligt afkast på vores investeringer, men netop nu føler vi, at marginerne har ramt et niveau, som vi ikke finder højt nok, sagde direktøren i forbindelse med en pressekonference efter præsentationen.

Prispresset har betydet, at G4S indtjening er kommet under pres, selv om selskaber fik en række nye kontrakter i bøgerne i slutningen af 2012.

- Vi vandt faktisk rigtig meget på det her område i slutningen af sidste år, men det har vist sig mindre profitabelt end ventet på grund af prispresset, siger Nick Buckles til Ritzau Finans i forbindelse med presseseancen.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld