G7-ANALYSE: G7-topmøde giver mulighed for højere dollar, svagere yen og faldende pund

London--23. februar--NetPosten--G7-landene synes generelt tilfredse med de nuværende valutakursniveauer, og topmødet synes at have givet grønt lys for en stigning i dollaren over for D-mark og yen, og samtidig øjnes der mulighed for et fald i pundkursen. Det står klart efter weekendens G7-topmøde.

Der er ikke mange, der er utilfredse med dollarens nuværende niveau over for de europæiske valutaer, og både topmødekommunikeet og de efterfølgende udtalelser fra G7-mødedeltagerne kom da også til at afspejle dette synspunkt.

"Vi diskuterede udviklingen på valutamarkedet og de finansielle markeder. Vi gentog, at valutakurser bør afspejle de økonomiske fundamenter og at overdreven volatilitet og betydelige afvigelser fra fundamenterne er uønskeligt. Vi understregede, at det er vigtigt at undgå en for stor depreciering, hvor denne kan forværre store eksterne ubalancer. Vi enes om at overvåge udviklingen på valutamarkedet og at samarbejde, når det er passende", hed det i slutkommunikeets afsnit om valutamarkedet.

Kommunikeet nævnte ikke noget om de sydøstasiatiske valutaer.

Kommunikeets ordlyd om, at "det er vigtigt at undgå en for stor depreciering, hvor denne kan forværre store eksterne ubalancer" er møntet på dollar/yen-kursen og er en afspejling af, at især USA, men tildels også Japan, ikke ønsker, at yen'en skal svækkes kraftigt fra det nuværende niveau. USA ønsker, at Japans indskrænker sit store handelsoverskud hurtigt og meget. Men hverken kommunikeet eller landenes finansministre og centralbankchefer nævner noget om, hvad der vil ske, hvis yen'en svækkes kraftigt. Kommunikeet anfører kun, at "valutakurser bør afspejle de økonomiske fundamenter", at "overdreven volatilitet og betydelige afvigelser fra fundamenterne er uønskeligt" og at G7 vil "overvåge udviklingen på valutamarkedet" og "samarbejde, når det er passende".

Yen'en er blevet svækket i løbet af fredagen som følge af skuffelse over den japanske regerings netop fremlagte økonomiske pakke, som ikke indeholdt nogen finanspolitiske tiltag overhovedet. Markedet er ved at være træt af, at Japan hver sjette måned de sidste fem år har fremlagt en ny pakke. Hver gang skuffer pakken, og hver gang siger regerigen, at der snart kommer en ny.

Dollar/yen er således steget kraftigt til 128,15 Y fredag - den højeste kurs i næsten en måned - efter at have ligget omkring 125 Y det meste af ugen, og der er intet til hinder for, at denne stigning kan fortsætte efter G7-mødet.

Om end Japan ofte har udtrykt bekymring over den høje dollar/yen-kurs og også har interveneret til fordel for yen'en, da dollaren var oppe over 130 Y, er faktum, at det sidste, Japans økonomi har brug for lige nu, er en stærk stigning i yen'ens værdi.

Japan har brug for en længere periode med en undervurdering af sin valuta over for USA og Europa for at give det længe ventede opsving en chance for at blive selvbærende.

Da dollar/mark for øjeblikket handles omkring 1,82 DM, hvilket kun er 7 points fra dens cyklus-high på 1,8918 DM sidste år, viser topmødet, at G7 har fået større tolerance over for en stærk amerikansk dollar, hvilket vil være positivt for den amerikanske valuta.

Denne større tolerance er måske en konsekvens at, at de europæiske lande tror, at en stærk dollar vil kunne øge Europas vækst og at USA mener, at en stærk dollar er et middel til at holde inflationen nede (via faldende importpriser).

De sidste par års erfaringer på valutamarkedet viser, at G7-kommunikeer om valutaer i sig selv ikke er voldsomt markedsflyttende. Markedet påvirkes i højere grad af, hvad politikere og centralbankembedsmænd siger efter mødet.

Ved det sidste G7-møde i september 1997 understregede G7 også betydningen af at undgå overdrevne fald i valutaer, hvor dette kunne føre til større eksterne ubalancer.

Den indledende markedsreaktion herpå var dæmpet, men dollar/yen faldt kraftigt da Japans vicefinansminister Eisuke Sakakibara et par dage efter mødet sagde, at G7 havde sendt et stærkt signal om dollar/yen.

Kigger man på G7-mødedeltagernes udtalelser på pressemøderne efter mødet peger det ligesom kommunikeet i retning af en højere dollar og en svagere yen. Desuden kan man ane et britisk ønske om en lavere pundkurs.

USA's finansminister Robert Rubin gentog, at en stærk dollar er i USA's bedste interesse. Han sagde, at USA's stærke dollar-politik ikke er ændret og tilføjede, at den stærke dollar har bidraget betydeligt til de sidste 5 års økonomiske succes i USA. Dollaren har befundet sig på en næsten vedvarende stigningstrend siden august 1992, hvor den var nede i en historisk bundrekord på 1,3450 DM. Dermed indikerer Rubin, at USA ikke ønsker en lavere dollar.

Bundesbank's præsident Hans Tietmeyer sagde, at der ingen uoverensstemmelser var om hverken rentepolitik eller valutakurser på G7-mødet, hvilket indikerer, at alle G7-lande er tilfredse med de nuværende niveauer.

Tysklands finansminister Theo Waigel sagde, at det ikke er korrekt at tale om en svag D-mark trods dens svækkelse over for dollaren de seneste måneder. Han sagde, at D-marken nu mere eller mindre er på linie med niveauet før Tysklands genforening den 3. oktober 1990 og tilføjede, at D-marken har taget en meget fornuftig vending. Dermed indikerer Waigel, at Tyskland ikke ønsker en stigning i D-marken.

Desuden kritiserer stort set alle G7-lande og IMF Japans økonomiske politik, mens Japan selv ikke mener, at det er nødvendigt at foretage sig mere for at få den økonomiske vækst øget.

De fleste lande kom med opfordringer om flere finanspolitiske stimuleringstiltag i Japan. USA's finansminister Rubin sagde, at Japans finanspolitiske tiltag endnu ikke har formået at øget væksten i landet og at G7 er enige om, at Japan skal gøre mere for at øge væksten. Han sagde, at de europæiske G7-lande er enige med USA om behovet for en stærkere japansk økonomi i medfør af Asien-krisen. Rubin mente også, at Japans budget for 1998/99 er for restriktivt. Rubin sagde, at medmindre der sker ændringer i Japan, vil USA's handelsunderskud fortsat stige.

Japan forpligtede under G7-mødet ikke sig selv til flere stimuleringstiltag. Japans finansminister Hiraku Matsunaga sagde endda, at det ikke var nødvendigt med yderligere finanspolitiske tiltag, da de nuværende er tilstrækkelige, og at Japan ikke har lovet noget ekstrabudget i finansåret 1998/99.

Italiens finansminister Carlo Ciampi sagde, at G7-landene alle står bag USA i ønsket om større finanspolitiske tiltag i Japan.

Dette øger presset på den japanske yen og antyder, at ikke kun dollar/yen, men også mark/yen, kan få råderum til at stige. Men da dollar/mark også ventes at stige, vil det lægge en dæmper på mark/yen's stigningspotentiale.

Storbritanniens finansminister Gordon Brown sagde efter mødet, at han ønsker et stabilt og konkurrencedygtigt pund på mellemlangt sigt. Samtidig gjorde han det klart, at han er klar over presset på eksportørerne for øjeblikket pga det stærke pund. Dette kunne være en antydning af, at den britiske regering gerne ser en lavere pundkurs.

I forhold til kommunikeet fra det sidste G7-topmøde, som fandt sted lørdag den 20. september 1997, er der kun ubetydelige fornyelser i lørdagens kommunike om valutamarkedet:

Forskellen er, at G7 sidste gang skrev, at de "understregede betydningen af at undgå overdrevne deprecieringer, hvor dette kan føre til en genopståen af store eksterne ubalancer". Denne gang skal man "undgå en for stor depreciering, hvor denne kan forværre store eksterne ubalancer". Dette er et udtryk for, at det japanske handelsbalanceoverskud nu er en "stor ekstern ubalance", mens det i september blot ikke måtte "genopstå" som en stor ekstern ubalance. (NetPosten)