Torsdagens aktier: Kun ISS og Unibrew holdt sig oven vande i rødt aktiehav

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 17:09  |  
DSV - Logistik

Kun Royal Unibrew og ISS holdt sig torsdag oven vande i de negative dønninger, som fra morgenstunden skyllede ind over det danske - og de europæiske - aktiemarkeder fra USA. Her benyttede chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, onsdag aften dansk tid årets sidste rentemøde i banken til at markere en strammere end ventet amerikansk rentepolitik næste år.

Det sendte de amerikanske aktier på retræte, og torsdag trak det julestemningen ud af det danske C25-indeks, som lukkede i 1791,55 eller 1,6 pct. lavere end ved lukketid onsdag eftermiddag.

Centralbanken venter nu blot to og ikke som tidligere fire rentenedsættelser næste år. Den markerede samtidig, at inflationen skal aftage yderligere, før der kommer flere rentenedsættelser.

- Det afgørende punkt var, at banken opjusterede sine inflationsforventninger for 2025, og inflation - det kan markedet ikke lide at høre. Og det hele ligger skidt. Der bliver reduceret risiko af porteføljerne, når vi skal til at snakke inflation. Så går man ud af aktier. Og så skal man være opmærksom på, at op til en juleferie er det mange der gerne vil havde risiko ud, og derfor kan det ramme ekstra hårdt. Så er der mange, som skal ud at sælge på en gang, kommenterer chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink.

EFFEKT MILDNES FOR ØRSTED

Udsigten til færre rentereduktioner er i sig selv dårligt nyt for rentefølsomme aktier, som i dansk regi omfatter især Ørsted som torsdag faldt 1,9 pct. til 332,10 kr.

Men for Ørsteds vedkommende mildnedes den negative effekt måske af, at energiaktien fik løftet sin anbefaling til "hold" fra "sælg" af DZ Bank, som på den anden side trimmede kursmålet til 360 kr. fra 365 kr.

Nederst i indekset lå en sekstet af eliteindeksets medicinal/medico-aktier: Zealand Pharma, Bavarian Nordic, Novo Nordisk, GN, Demant og Genmab faldt 2,2-5,7 pct. uden selskabsspecifikke nyheder.

ISS OG UNIBREW KOM TØRSKOET I LAND

ISS og Royal Unibrew var eneste C25-aktier i plus. Serviceaktien klarede sig gennem den negative handelsdag med en stigning på 0,2 pct. til 129 kr., og bryggeriaktien steg 0,3 pct. til 502. Heller ikke her var der selskabsspecifikke nyheder fremme.

Der var der derimod for Vestas, som lukkede dagen af i midten af C25-indekset med et minus på 1,4 pct. til 96,78 kr.

Vindmølleproducenten har over de seneste dage offentliggjort en serie nye ordrer. Torsdag var ingen undtagelse med oplysning om en 224 megawatt stor svensk mølleordre.

MERE DRAMA UDEN FOR C25

Mere markante kursskred fandt sted uden for C25-indekset, hvor Netcompany mistede 11,1 pct. til XXX kr. Anbefalingen af aktien blev onsdag sænket til "hold" fra "køb" af finanshuset Carnegie Group, som har reduceret kursmålet for it-aktien til 350 kr. fra 365 kr. Og generelt havde it-aktierne den dårligste dag i Europa.

Også Sydbank fik ilde medfart med et fald på 7,7 pct. til 354,40 kr., efter at banken har nedjusteret sine forventninger til nettooverskuddet i 2024 til 2700-2900 mio. kr. fra 2800-3100 mio kr. Det sker med henvisning til, at en større rekonstruktion af Better Energy indebærer risiko for nedskrivninger i niveauet 450 mio. kr. for banken.

Lundbeck faldt 1,1 pct. til 40,70 kr. i forlængelse af en nedjustering af kursmålet til 45 kr. fra 49 kr. fra schweiziske UBS, der ser en truende patentkløft for flere af Lundbecks vigtigste produkter i de kommende år.

FREMGANG FOR PER AARSLEFF

Det positive islæt kom fra Per Aarsleff som leverede regnskaber torsdag formiddag.

Aarsleff melder om høj ordreindgang i "et særdeles tilfredsstillende år" omsætningsvækst på 7,3 pct., og entreprenøraktien steg 3,6 pct. til 485 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:03 USA/middag: På vej mod lille aktierevanche anført af Nvidia, Apple og Amazon
17:58 Europa/aktier: USA's centralbank styrede også de euroæiske aktier ud på skråplanet
17:48 KORR: Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 7 basispoint
17:14 Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 6 basispoint
17:09 Torsdagens aktier: Kun ISS og Unibrew holdt sig oven vande i rødt aktiehav
16:43 Amerikansk pomfritselskab dykker 19 pct. efter skuffende regnskab
16:08 Amerikansk boligsalg steg mere end ventet i november
15:51 Novo: Eli Lillys diabetes- og fedmemidler er ikke længere på FDA's mangelliste
15:42 USA/åbning: Den positive stemning er tilbage
15:39 Biden-administrationen øger klimamålet før Trump indtager embedet
15:13 Prisen på containerfragt til søs løftes af store plusser på ruter til USA
14:45 Tørlastindekset Baltic Dry dykker 5,1 pct. til det laveste niveau siden juli 2023
14:18 Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet
14:13 USA/tendes: Genvinder fatningen efter Powells mavepuster
13:30 Europa/aktier: Hovedindeks hakket ned af amerikanske høge
13:18 Britisk centralbank fastholder renten - handlerne vædder nu om rentenedsættelser i 2025
12:55 Accenture opjusterer salgsprognosen efter stærkt kvartal
12:25 Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes
11:55 Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst
11:50 Roblons resultat belastet af dyre opsigelser - salg af datterselskab på sporet