Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 6 basispoint

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 17:14  |  

Morgentimernes rentehop tog torsdag til i løbet af eftermiddagen, og for den tiårige toneangivende danske statsobligation blev facit en rente på 2,04 pct. svarende til en stigning på 7 basispoint over dagen.

Renten tog et hop ved åbningen torsdag morgen inspireret af udviklingen i USA, hvor den amerikanske centralbank onsdag aften helt som ventet sænkede renten 25 basispoint, men formanden for banken, Jerome Powell, fulgte op med at halvere sin prognose for rentenedsættelser til næste år.

Centralbanken løftede hertil sine inflations- og vækstforventninger, og Jerome Powell indikerede, at det vil kræve en aftagende inflation, før der kommer nye lempelser.

Den ledende tiårige amerikanske rente steg 12 basispoint.

Torsdag eftermiddag kom amerikanske nøgletal, som til en vis grad bekræftede indtrykket af en økonomi uden behov for snarlige rentelempelser: Bruttonationalproduktet for tredje kvartal viste en vækst på 3,1 pct. regnet på årsbasis mod en vækst på 2,8 pct. i den forudgående aflæsning. Den ugentlige optælling af nytilmeldte ledige viste en tilgang på 220.000 mod et estimeret antal på 230.000 ifølge Bloombberg News. Men erhvervslivets aktivitetsindeks fra Federal Reserve Bank of Philadelphia faldt overraskende til -16,4 i december fra -5,5 måneden før.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

18:03 USA/middag: På vej mod lille aktierevanche anført af Nvidia, Apple og Amazon
17:58 Europa/aktier: USA's centralbank styrede også de euroæiske aktier ud på skråplanet
17:48 KORR: Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 7 basispoint
17:14 Torsdagens obligationer: Rentestigning øget til 6 basispoint
17:09 Torsdagens aktier: Kun ISS og Unibrew holdt sig oven vande i rødt aktiehav
16:43 Amerikansk pomfritselskab dykker 19 pct. efter skuffende regnskab
16:08 Amerikansk boligsalg steg mere end ventet i november
15:51 Novo: Eli Lillys diabetes- og fedmemidler er ikke længere på FDA's mangelliste
15:42 USA/åbning: Den positive stemning er tilbage
15:39 Biden-administrationen øger klimamålet før Trump indtager embedet
15:13 Prisen på containerfragt til søs løftes af store plusser på ruter til USA
14:45 Tørlastindekset Baltic Dry dykker 5,1 pct. til det laveste niveau siden juli 2023
14:18 Sydbanks dyk på 1,5 mia. kr. i markedsværdien kan være en overreaktion spår Nordnet
14:13 USA/tendes: Genvinder fatningen efter Powells mavepuster
13:30 Europa/aktier: Hovedindeks hakket ned af amerikanske høge
13:18 Britisk centralbank fastholder renten - handlerne vædder nu om rentenedsættelser i 2025
12:55 Accenture opjusterer salgsprognosen efter stærkt kvartal
12:25 Obligationer/middag: Indledende USA-inspireret rentehop fastholdes
11:55 Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst
11:50 Roblons resultat belastet af dyre opsigelser - salg af datterselskab på sporet