G7-efterspil: Anbefalinger af økonomisk politik for første gang siden 1993
Denver--23.juni--NetPosten--For første gang siden 1993 anførte G7-lederne i deres årlige topmødekommunik de nødvendige politikker, som de største industrilande og Rusland og Ukraine bør følge.
"Vi føler stadig, at det er meget vigtigt for Japan og for resten af verden", at det japanske handelsoverskud får opmærksomhed, sagde USA's finansminister Robert Rubin efter mødet.
Hiroshi Hashimoto, talsmand for Japans premierminister Ryutaro Hashimoto, sagde, at kritikken af Japan "ikke var nogen overraskelse" og gentog, at hans regering forsætter sine dereguleringsprogrammer.
Japan blev endnu engang opfordret til at undgå en markant stigning i handelsoverskuddet og til at forfølge målet om at opnå en stærk vækst ledt af en indenlansk efterspørgsel.
Tyskland blev bedt om at reducere arbejdsløsheden efter amerikansk og britisk forbillede. Både Tyskland, Frankrig og Italien blev bedt om at øge strukturreformerne for at mindske barriererne for jobskabelse, men kommunikeet nævnte ikke noget om hvordan.
Amerikanske embedsmænd sagde efter mødet, at de var mere end tilfredse med kommunikeets ordlyd.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›