Genmab: Søger om ADS-notering på Nasdaq i USA
Det danske biotekselskab Genmab vil handles på Nasdaq i USA. Selskabet har derfor tirsdag indsendt en ansøgning til de amerikanske børsmyndigheder, U.S. Securities and Exchange Commission (SEC), om notering af såkaldte "American Depository Shares" (ADS).
Det fremgår en meddelelse til fondsbørsen.
Genmab har hyret investeringsbankerne Bank of America-Merrill Lynch, Morgan Stanley og Jefferies som joint book-runners i det mulige salg af ADS'er, mens Guggenheim Securities og RBC Capital Markets er joint lead-managers.
Bestyrelsen i Genmab har dog endnu ikke truffet en endelig beslutning om noteringen, oplyses det, men selskabet vil i givet fald skulle udstede nye ordinære aktier, der skal ligge til grund for ADS'erne, på baggrund af vedtægternes nuværende bemyndigelse.
- Størrelsen af sådan en kapitalforhøjelse vil afhænge af den endelige størrelse på udbuddet, men vil under ingen omstændigheder overgå den nuværende autorisation.
Gennemføres noteringen vil Genmabs ADS'er blive noteret på Nasdaq Global Select Market under symbolet "GMAB".
ADS'er værdipapirer, som repræsenterer underliggende "American Depositary Receipts" (ADR), som er udstedt af en depotbank. De kommende ADS'er vil blive udstedt af Deutsche Bank Trust company Americas, der i forvejen administrerer Genambs ADR-program, og hver ADS vil repræsentere en tiendedel af en ordinær aktie i biotekselskabet.
- Det endelige antal af ADS'er og prisen på udbuddet er endnu ikke fastlagt, hedder det.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯