GENNEMFØRELSE AF KAPITALNEDSÆTTELSE I DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 65 - 6. MAJ 2021
På den ordinære generalforsamling den 25. marts 2021 og den ekstraordinære generalforsamling den 6. april 2021 i Dampskibsselskabet NORDEN A/S vedtog generalforsamlingen at nedsætte Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 1.500.000 fra DKK 40.700.000 til DKK 39.200.000 ved annullering af egne aktier.
Kreditorernes frist for at anmelde krav til Selskabet er nu udløbet, uden at der er gjort indsigelser. Bestyrelsen har derfor besluttet at gennemføre kapitalnedsættelsen, og kapitalnedsættelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Som følge af kapitalnedsættelsen er Selskabets vedtægter ændret for så vidt angår aktiekapitalens størrelse. De reviderede vedtægter kan findes på Selskabets hjemmeside under Investor/Governance/Policies and Charters.
Selskabets aktiekapital udgør herefter DKK 39.200.000.
Efter annulleringen af egne aktier udgør Selskabets beholdning af egne aktier 1.764.007 stk., svarende til 4,50 %.
Med venlig hilsen,
Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Klaus Nyborg
Bestyrelsesformand
Yderligere oplysninger:
Thomas France, Investor Communications Partner, tel.: +45 3273 0629, e-mail: tfr@norden.com
Vedhæftet fil
Nr. 65 Gennemførelse af kapitalnedsættelse
\Hugin