Godkendt US-regnskabssæson med forsatte udfordringer

Udgivet den 09-08-2013  |  kl. 08:56  |  

Den amerikanske regnskabssæson er næsten overstået, og overordnet set er konklusionen positiv. Der var fremgang for både omsætning og indtjening. Dog er vækstniveauet stadig beskedet og forventningerne til fremtiden forsigtige.

Af Søren Verup, Formuepleje

Knap 90 procent af de amerikanske selskaber har rapporteret kvartalstal. Ses der på S&P 500 indekset er der tale om bedre end ventet indtjening, mens omsætningen overrasker marginalt positivt. I forhold til vækstniveauerne har der i 2. kvartal været en samlet indtjeningsvækst på knap 4 procent (sammenlignet med 2. kvartal 2012), mens omsætningen er steget med 1,25 procent.

Aktiestrateg i Formuepleje, Otto Friedrichsen vurderer:

”Den positive nyhed er, at indtjening sammenlignet med både 2. kvartal sidste år samt 1. kvartal 2013 er højere. Samtidig stiger omsætningen over året, om end med beskedne 1,25 procent. På den anden side er den dårlige nyhed, at forventningerne til både indtjening, og i begrænset omfang omsætningen, er blevet kørt kraftigt ned i perioden op til regnskabsaflæggelsen. Det, at selskaberne formår at overraske marginalt positivt i forhold til forventningerne, skal derfor, efter min mening, tolkes varsomt, idet indtjeningsbarren blot er blevet sænket.”

Pres på forventningerne

Aktiestrateg Otto Friedrichsen har en anden vigtig observation, der bør tages til efterretning. Det er udmeldingerne og herunder specielt forventningerne fra selskaberne.

”Antallet af selskaber, der sænker forventningerne til 3. kvartal 2013 i forhold til selskaber, der hæver, er fortsat højt, og vidner om forsatte udfordringer og behov for forsigtighed i udmeldingerne. Denne negative tendens har også fået analytikere til at foretage mindre nedrevideringer af de samlede indtjeningsforventninger til både 2013 og 2014. Denne tendens har været gældende gennem hele 2013 og i tråd med de forventninger, Formuepleje har haft siden efteråret 2012 og frem. Forventningerne til indtjeningsvæksten i 2013 er nu cirka halveret sammenlignet med forventningerne primo 2013,” siger Otto Friedrichsen.

Stor spredning blandt sektorerne

Nærlæses regnskabernes indtjening på sektorniveau, er Finans i centrum. ”De finansielle selskaber har både overrasket positivt i deres forventninger samtidig med, at sektoren har den højeste indtjeningsvækst. Det er en lang række af de ledende finansielle selskaber som Goldman Sachs, Wells Fargo, Citigroup, JP Morgan med flere, der kan berette om fremgang og effektiviseringer inden for deres forretningsområder,” siger aktiestrateg Otto Friedrichsen.

I den modsatte ende fremhæver Otte Friedrichsen sektorerne Energi og Materialer. Sektorerne har i en længere periode være presset og har leveret negative overraskelser og faldende indtjening. Selskaber inden for Materialesektoren er fortsat under pres med faldende råvarepriser, der presser mineselskaberne. Desuden er investeringerne faldende, hvilket presser leverandørerne til mineindustrien, herunder blandt andet Caterpillar (FLSmidth kommer med regnskab den 23. august).

Positive tendenser for økonomien

Aktiestrateg Otto Friedrichsen noterer med tilfredshed de positive tendenser i regnskaberne kombineret med den fortsatte bedring i den fundamentale makroøkonomi.

”En fortsat positiv udvikling i det amerikanske arbejdsmarked, boligmarked, tillidsindikatorer med flere vil - i vores optik - over tid øge efterspørgslen og derigennem virksomhedernes omsætning. Som omtalt tidligere er omsætningen den primære nøgle til en accelererende indtjeningsvækst, hvorfor jeg med optimisme hæfter mig ved kvartalets 1,25 procents fremgang.”

Udgivet af: jfa@npinvestor.dk

Seneste nyheder

08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:32 Valuta: Toldtrusler og hævngerrighed bag let styrket dollar
06:32 USA/T-bond: Obligationsmarkedet i venteposition før rentemøde og toldnyt
06:32 USA/lukning: Mindre fald trukket ned af Nvidia og Texas - stort dyk i vente mandag
06:30 Kalender med link - mandag den 27. januar
17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse