Goldman Sachs sælger 7,5 mio. Dong-aktier

Udgivet den 30-08-2017  |  kl. 17:52  |  

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har sat 7,5 mio. aktier i Dong Energy til salg.

Det skriver Bloomberg News.

Det sker gennem selskabet New Energy Investment, der ifølge mediet er indirekte ejet af Goldman Sachs, og udbuddet sker ved en såkaldt accelereret bookbuilding-proces.

Andelen af aktier, som investeringsbanken har sat til salg, svarer til 1,78 pct. af Dongs samlede aktiekapital. Efter salget vil Goldman Sachs ifølge Bloomberg eje 2,7 pct. af aktiekapitalen i energiselskabet.

Ved onsdagens lukkekurs har aktieposten en værdi af 2,47 mia. kr.

Investeringsbanken satte senest en stor mængde Dong-aktier til salg i maj. I alt solgte Goldman Sachs 10,5 mio. aktier til en kurs på 270 kr. per aktie.

Det betød, at banken sænkede sin ejerandel i Dong til 4,5 pct. fra 7 pct., og dermed var Goldman Sachs ikke længere en af det danske energiselskabs storaktionærer.

Dengang fortalte investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, der har fulgt Dongs vej på børsen, at udsalget var helt i tråd med forventningerne om, at Goldman Sachs er på vej helt ud af Dong .

- Det er ikke første gang, at Goldman Sachs nedbringer sin ejerandel i Dong. Det her er endnu et skridt.

- Det mest sandsynlige er, at Goldman Sachs ikke længere er aktionær i Dong, når vi når slutningen af 2017, udtalte Per Hansen i maj i år.

Investeringsbanken solgte desuden 26,5 mio. aktier i februar i år.

Goldman Sachs blev medejer i Dong, da den danske stat solgte ud af selskabet i 2014, og dengang havde finanshuset lidt under 20 procent af aktierne.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år