Goldman Sachs venter stigende tyske renter på 12 måneders sigt
Det amerikanske finanshus Goldman Sachs venter i sin nyeste prognose, at Danmarks ti-årige rentespænd til Tyskland vil stige til 100 basispoints på 3 måneders sigt fra de nuværende 71.
Den korte rente i Danmark (3-måneders interbankrenten) ventes at stige let til 3,8 pct på 3 måneders basis, mens den om 12 måneder vil stige til 5,3 pct. Rentestigningen skyldes imidlertid ikke hjemlige faktorer, men afspejler fuldt ud en stigning i den korte tyske rente til 4,8 pct fra de nuværende 3,3 pct.
Denne stigning i de tyske renter vil indsnævre det tyske spænd til USA til kun -0,3 på 12 måneders sigt fra de nuværende -1,2, da de tyske renter ventes at ville stige proportionalt mere end de amerikanske i prognoseperioden.