Græsk krise kan blive boligejernes fordel

Udgivet den 12-05-2010  |  kl. 15:35  |  

Fastforrentede lån er på grund af krisen i Grækenland steget til et niveau, hvor låntypen igen bliver et godt alternativ til flekslån. En konverteringsbølge kan derfor være undervejs. Dette og meget andet skrev pressen om boligmarkedet i uge 18.

Solgt eller gratis sætter turbo på det fynske boligmarked
I februar lancerede home solgt eller gratis i samtlige 170 forretninger til alle de sælgere, der ønskede det, når de har sat deres hus eller lejlighed til salg hos home. Det fik flere konkurrenter til at følge trop.
Med udgangen af april udløb den landsdækkende kampagne, men mange home-mæglere fortsætter med solgt eller gratis som et tilbud til de sælgere, der ønsker det. På Fyn har kampagnen været en stor succes.
”home på Fyn har haft et solidt fælles fodslag og fået et godt udbytte af solgt eller gratis-kampagnen,” siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i home: ”Kampagnen har også haft stor effekt for kæden på landsplan. Vi har fået 8-9 procent flere emner til salg og formået at sætte os på positionen som kæden med solgt eller gratis. Ret hurtigt efter lanceringen i februar fulgte flere konkurrenter trop, men vi har fået et forspring, som det i høj grad er lykkedes os at udnytte lokalt.”
Fyens Stiftstidende, bogodt, side 48 (9. maj 2010)

Boligejere er historisk sårbare
Danskerne har taget de variable boliglån til sig.
Tal fra Realkreditrådet viser, at 2/3 af alle danske boligejere i øjeblikket har et rentetilpasningslån. Resultatet er, at boligejerne i Danmark aldrig har været mere sårbare over for en stigende rente, viser en beregning, som Nykredit har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Samtidig vurderer flere økonomer, at renten vil stige i løbet af det kommende år. Hvis renten stiger med 2 procentpoint, vil det resultere i en stigning i renteudgifterne på 2,8 pct. af bruttoindkomsten, viser analysen fra Nykredit. Dermed er rentefølsomheden næsten firedoblet siden foråret 2008.
”Vi har en historisk høj rentefølsomhed, og vi har nået et bekymrende niveau,” konstaterer John Madsen, cheføkonom i Nykredit.
Selv om danskerne strammede livremmen og sparede op i 2009, viser tal fra finanskoncernen, at danskerne ikke sparede op i boligen. De seneste år er antallet af boliglån med afdragsfrihed i Nykredit og Totalkredit steget med ét procentpoint hvert kvartal. I løbet af årets tre første måneder var ca. 65 pct. af alle boliglån i koncernen afdragsfrie.
Det betyder, at der af den samlede boliggæld bliver betalt afdrag på 47 pct., mens 53 pct. af gælden er afdragsfri.
”Det er meget populært, men det stiller også store krav til boligejerne. Man skal bruge perioden med afdragsfrihed fornuftigt, f.eks. ved at afdrage på anden og dyrere gæld. Et vigtigt aspekt er, at mange boligejere med afdragsfrihed også har et variabelt lån. Det gør dem særligt udsatte, for så er der ikke flere knapper at skrue på,” siger John Madsen.
Samtidig har friværdierne fået et stort hak ned på grund af de faldende boligpriser. Siden 2007 er friværdierne faldet omkring 560 mia. kr., så boligejerne i dag har en samlet friværdi på omkring 1.000 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2005.
Epn.dk (8. maj 2010)

Boligkøbere er blevet vilde med villalejligheder
Danskerne ser gode muligheder i at dele en villa.
Det får efterspørgslen til at stige på villalejligheder, hvor den gennemsnitlige salgspris er steget med syv procent inden for det seneste år. Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.
En villalejlighed består som oftest af den ene halvdel af et etagehus, hvor to familier har hver sit plan med egen indgang. De kan lave mad i hvert sit køkken, bade under hver sin bruser, samtidig med at man har adgang til en fælles græsplæne foran villaen.
Dermed giver det en familie muligheden for at få et hus med have på en central belligenhed til halv pris. Og derfor bruger mange familier det også som en startbolig.
Det fortæller ejendomsmægler Torben Haraldsted, der er medejer i Danbolig i Gentofte Kommune. Et af de steder i landet, hvor der er flest delevillaer.
”Vi står og mangler gode emner til salg”, siger Torben Haraldsted, der har mærket en ”klar øget interesse” inden for det seneste halve år.
Lone Bøegh Henriksen driver 10 Home forretninger i Københavnsområdet, og kan også mærke en stigende interesse.
”Det er typisk unge børnefamilier, der er på udkig efter en billigt bud på et hus med have”, fortæller Lone Bøegh Henriksen.
Ejendomsmæglerne mener, at efterspørgslen stiger, da villalejligheder ikke er steget så meget, som andre boligtyper i de Københavnske forstæder.
Samtidig har man stadig muligheden for at gøre en god handel.
Selv om efterspørgslen har gjort det sværere at prutte om prisen, så er der i gennemsnit stadig blevet skåret omkring 77.000 kroner af udbudsprisen på de solgte villalejligheder i 2010. Det skal ses i forhold til en gennemsnitlig salgspris på omkring 2,5 millioner kroner.
Man skal dog gøre sig visse overvejelser, før man beslutter sig for at købe et halvt hus.
Med i købet får man sig nogle meget tætte naboer, man ikke kun deler have med, men som man også skal være enige med om de juridiske detaljer i kontrakten.
Ellers kan der hurtigt opstå konflikter mellem stukloftet, påpeger eksperter, der har udformet nogle gode råd til, hvordan man gør sig en god handel med en villalejlighed.
”Det er et af de fællesskaber, der ikke kalder sig for fællesskaber. Det er jo lidt lige som et bofællesskab. Det kan ende med at komme bag på folk”, understreger Jesper Bastholm Munk, der er faglig leder hos Center for Konliktløsning.
Uventede udgifter kan også hurtigt komme bag på nybagte købere. Det fortæller formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.
”Markedet er frit og ureguleret, og det sætter høje krav til parternes evne til at enes om en fornuftig kontrakt”, siger Jan Schøtt-Petersen …
Markedet for villalejligheder er brændende varmt. I gennemsnit bliver der kun blevet slået tre procent af prisen i år mod fem procent sidste år..
Politiken.dk (7. maj 2010)

Græsk krise kan udløse konverteringsbølge
Fastforrentede boliglån på 4 pct. kan efter krisen i Grækenland blive et attraktivt alternativ til flekslån.
I går steg kursen på denne lånetype til lige omkring kurs 95, som er den magiske grænse for, hvornår banker og realkreditinstitutter vurderer, om kursen på et boliglån er attraktiv eller ej.
Det skriver dagbladet Børsen.
”Potentielt set, så kan kursstigningen åbne op for en konverteringsbølge. Som tingene er lige nu, så går stort set alle vores kunder ud af døren med et flekslån. Der har ikke været et fastforrentet alternativ, men det er der altså nu,” siger Elisabeth Toftmann Asmussen, cheføkonom i Realkredit Danmark.
I øjeblikket har Realkredit Danmark udstedt for 300 mio. kr. i 30-årige fastforrentede boliglån.
Ikke siden perioden 2003-2005 har de fastforrentede 4-procentslån været kurssat så attraktivt.
”Vi har frarådet lånet, fordi der ville være for mange risici, når kursen lå nede omkring 93. Nu er vi kommet op kurs 95, så er vi ikke så bekymret for indlåsning (indebærer, at der er for beskeden omsætning i obligationen bag lånet, red.). Kommer vi op i en størrelse på en halv mia. kr. i lånene, så forsvinder bekymringen helt,” siger Elisabeth Toftmann Asmussen.
Epn.dk (6. maj 2010)

Færre husejere går fallit
Bedringen på boligmarkedet smitter nu af, så der er langt færre tvangsauktioner end tidligere.
Antallet af tvangsauktioner faldt fra 498 i marts til 380 i april. Tallet er korrigeret for sædvanlige sæsonudsving.
Der er tale om et fald i antallet af tvangsauktioner på hele 24 pct. på en enkelt måned, oplyser Danmarks Statistik.

Udgivet af: Boligsiden