Grøn omstilling kræver grøn indstilling

Hans Jørgen Lorenzen, administrerende direktør Ebas. Foto: Ebas

Der har været sagt og skrevet meget om coronakrisen. Der er blevet spekuleret, regnet og lavet prognoser om alt fra smittetryk over ledighedstal til den generelle dominoeffekt i samfundsøkonomien.

Også på boligmarkedet blev det i den indledende fase spået, at krisen ville betyde et markant indhug i friværdierne med faldende boligpriser og et generelt usikkert marked. Heldigvis har krisen ikke haft den indvirkning på boligmarkedet, som mange ellers frygtede. Tværtimod har vi den seneste tid konstateret høj handelsaktivitet.

Det er godt – og et sundhedstegn. For det danske boligmarked er en vigtig stabiliserende faktor for resten af økonomien. Og boligmarkedet er tilsvarende vigtigt for en seriøs udfordring, vi som samfund står overfor: Det ambitiøse fællesmål om at sænke CO₂-udledningen med 70 procent i 2030. Ikke mindst fordi bygninger står for omkring 40 procent af al den energi, der forbruges i Danmark.

Coronakrise kan give klimadagsorden løft

Klimarådet slog i deres længe ventede rapport tidligere i år fast, at energiforbedringer og mere energieffektive bygninger er nødvendige, hvis Danmark skal nå sit klimamål i 2030. Det gælder også for det private boligmarked, hvor der er stort potentiale i at energiforbedre private parcel- og rækkehuse. Ikke mindre end 800.000 boliger kan flyttes ét eller flere trin op på energimærkeskalaen.

Ifølge beregninger fra Dansk Byggeri vil vi kunne reducere udslippet med 940.000 tons, hvis alle danske enfamilieshuse bliver løftet bare ét energimærke. Herudover vil det også give et sundere indeklima og en stigning i boligens værdi.

Så langt så godt med prognoser og regnemodeller. Det store spørgsmål er, hvorvidt – eller i hvilket omfang –  klimadagsordenen er blevet slået omkuld af corona. Set fra min stol er der ingen tvivl om, at dagsordenen undervejs har slumret, mens corona rasede på sit højeste og kaprede al opmærksomhed. Det er sådan set ganske naturligt.

Men jeg ser til gengæld ingen tegn på, at coronakrisen har slået klimadagsordenen tilbage til start. Tværtimod tror jeg på, at coronakrisen kan give klimaagendaen en fremdrift, der ville have taget år at opnå, og jeg tror på, at vi i fremtiden vil kunne se tilbage på coronakrisen som et afgørende moment for den grønne omstilling. Der er således taget markante grønne politiske initiativer og flere er på vej, ligesom dele af erhvervslivet ser store muligheder i en acceleration af den grønne omstilling.

Har brug for grøn indstilling

Min fornemmelse er samtidig, at den største forandring er, at coronakrisen har skubbet til vores alles krisebevidsthed og ansvarsfølelse. Den har vist os, hvordan vi som samfund er i stand til at løfte i flok, og hvordan vi kan skrue op for hastigheden, hvormed vi træffer beslutninger. Vi har bevist, at vi kan knække kurver og samarbejde om en dagsorden på den korte bane. Fællesskabet er blevet styrket, og nu er turen kommet til at knække klimakurven.

Her går grøn omstilling hånd i hånd med grøn indstilling – både på den store skala politisk og i erhvervslivet, men også for den enkelte dansker og boligejer. Det er naivt at tro, at læren fra coronakrisen kan omsættes 1:1 til klimadagsordenen. Men mit håb og tro er, at vi har lært, at vi alle har et ansvar, og at vores handlinger, når de lægges sammen, har en afgørende positiv effekt.

I den forbindelse sidder jeg med nogle spørgsmål:

Vi skal sammen knække klimakurver - men hvilke? Og i hvilken rækkefølge?

Vi skal gøre storpolitik til hverdagspraktik - men hvordan? 

Hvordan gør vi det nemt for boligejerne at spille den vigtige rolle, de er tiltænkt i den grønne omstilling?

Jeg er sikker på, vi kan gennemføre den grønne omstilling, når indstillingen er der, og jeg ser frem til at finde gode løsninger i stærke fællesskaber.