Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024

Udgivet den 13-05-2024  |  kl. 15:59  |  

Rekordhøje udlånsmængder og høje renter har sørget for fremgang i Grønlandsbankens nettorenteindtægter i første kvartal, der indtjeningsmæssigt betegnes som tilfredsstillende.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal, der er præsenteret mandag eftermiddag.

Udlån er steget med 79 mio. kr. siden udgangen af 2023, og udgør 4892 mio. kr. ved første kvartals udgang, skriver banken.

Netto rente- og gebyrindtægterne er i kvartalet steget med 15,6 mio. kr. til 119,6 mio. kr., hvilket primært kan tilskrives den rekordhøje udlånsmængde samt udviklingen i renteniveauet i 2023 og 2024.

- Resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger udgør tilfredsstillende 61,7 mio. kr. mod 48,5 mio. kr. året før, skriver Grønlandsbanken.

Kursreguleringer og nedskrivninger udligner stort set hinanden og resultatet før skat er marginalt højere i 61,8 mio. kr., hvilket er 12,3 mio. kr. højere end niveauet i samme kvartal 2023.

Grønlandsbanken fastholder forventningerne til regnskabsåret 2024 om et resultat før skat i niveauet 180-230 mio. kr.

Tabel for Grønlandsbankens regnskab for første kvartal af 2024:

Mio. kr. Q1 2024 Q1 2023 FY 2023
Netto rente- og gebyrindtægter 119,6 104,1 435
Nedskrivninger på udlån 5,3 7 14,2
Resultat før skat 61,8 49,4 244,6
Resultat efter skat 71,1 46,1 192,4

Grønlandsbankens forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q1 2024 Før Q1 2024
Resultat før skat 180-230 180-230

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  main text❯