Greenspan ser optimistisk på USAs økonomi

Udgivet den 24-01-2002  |  kl. 16:12  |  

I en for det meste optimistisk tale til Kongressen sagde den amerikanske centralbankchef Alan Greenspan torsdag, at USAs økonomi er begyndt at komme sig.

Greenspan sagde bl.a., at de kræfter, som hidtil har lagt en dæmper på væksten, nu er mindsket. Han fortalte, at USAs finanspolitiske problemer nu delvis er blevet fjernet af den nylige udvikling, herunder skattelempelserne.

Hans udtalelser kommer mindre end en uge før centralbankens pengepolitiske komite samles til et to-dages møde for at diskutere de økonomiske udsigter og overveje endnu en rentesænkning.

Greenspans kommentarer vil derfor yderligere reducere forventningerne til en sænkning.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder