Høj aktivitet på boligmarkedet i november - men afmatning lurer, mener Sydbank

Udgivet den 20-12-2023  |  kl. 06:34  |  

Høj aktivitet prægede igen det danske boligmarked i november, selv om antallet af handler aftog en smule sammenlignet med oktober.

Aktiviteten holdes oppe af en efterhånden stabiliseret rente og af danskernes lønstigninger fra overenskomsterne, skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

- Det danske boligmarked har sprudlet, siden renten stabiliserede sig og de store lønstigninger fra overenskomsterne begyndte at rulle ind på danskernes lønkonti, skriver Søren Kristensen.

- Det fortsatte i november, men det gør også markedet en anelse mere udsat i 2024, hvor nye boligskatter venter, og hvor vi efter alt at dømme vil se en opbremsning på arbejdsmarkedet, fortsætter han.

Selv om antallet af bolighandler faldt en smule, er der fortsat tale om en høj aktivitet på det danske boligmarked. Samtidig er salgstiderne blevet kortere, mens priserne på huse, rækkehuse og sommerhuse er steget.

November er dertil normalt ikke en måned med typiske store stigninger i boligpriserne.

- Hvis vi sæsonkorrigerer tallene, er der faktisk tale om en pæn fremgang på boligmarkedet. Igen, skriver Søren Kristensen.

I Sydbank ventes også en stærk aktivitet i december, inden effekten af de nye boligskatter i 2024 ventes at føre til store prisfald i de dyreste områder.

- I det lys kan det være lidt problematisk, at priserne er steget sådan i den seneste tid. Det kan nemlig gøre boligmarkedet mere udsat for prisfald i 2024. I de store byer kan det være som en konsekvens af boligskatterne, men hvis det skal ske for resten af landet, så vil det i vores optik være forårsaget af en stigende arbejdsløshed, skriver cheføkonomen.

Boligpriserne kan dog omvendt få lidt medvind, da der er ventet rentefald i 2024, hvilket alt andet lige burde understøtte priserne.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Småsurt europæisk indeks oven på forventet rentenedsættelse fra ECB
17:10 Torsdagens obligationer: Rentehop efter Lagarde-tale oven på rentenedsættelse
17:07 Nationalbanken kører i samme rille som ECB: Sænker renten med 25 basispoint
17:07 Torsdagens aktier: Zealand Pharma trumfede i rødt marked
16:22 ALK får godkendt husstøvmidetablet til børn: De første lanceringer er på vej
16:02 ECB-chef om stor rentenedsættelse: Det var oppe at vende
15:41 USA/åbning: Adobe falder tungt på AI-panderynker i rødt marked
14:48 Økonomer: ECB på vej med flere rentenedsættelser i lyset af "ganske jammerlige nøgletal"
14:41 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:36 Amerikansk ledighedstal hopper til vejrs
14:31 ECB varsler vækst i slæbesporet flere år frem: Skruer ned for estimaterne
14:24 USA/tendens: Adobe tager negativt fokus inden ventet rød handelstart
14:22 ECB indfrier forventningerne: Sænker renten for fjerde gang på stribe
13:33 Mærsk sænket til "neutral" af Bank of America
13:25 Kina vil øge væksten med mere stimulus og rentenedsættelser
13:20 Amerikanske Adobe falder på AI-bekymringer - aktien dykker frem mod handelsstart
12:59 Europa/aktier: Småsurt europæisk indeks forud for rentemelding fra ECB
12:14 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for rentemelding fra ECB
11:51 Aktier/middag: Zealand Pharma topper i ellers rødt C25 forud for rentemelding fra ECB
11:01 Sidste uges stigning i prisen for containerfragt var en enlig svale