Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 06:38  |  

Aktiviteten i den kinesiske servicesektor steg i oktober, og stigningen var overraskende høj i forhold til de allerede positive forventninger.

Det viser data udarbejdet af Caixin og Markit Economics tirsdag.

Det private kinesiske PMI for servicesektoren viser en aflæsning på 52,0 i oktober mod 50,3 i september.

Økonomerne ventede en aflæsning på 50,5.

Fredag inden weekenden viste Caixin /Markit Economics' aktivitetsindeks for fremstillingssektoren i oktober 50,3, mens det måneden før lød på 49,3.

Det samlede indeks for industri og service bliver dermed trukket op til 51,9 i oktober fra 50,3 i september.

Et indeks over 50 indikerer stigende aktivitet, mens et indeks under 50 peger i retning af aftagende aktivitet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯