Handelsbanken nedjusterer Novo til Reducer
Handelsbanken Capital Markets anbefaler investorerne at tage gevinsten hjem i Novo Nordisk, hvorfor anbefalingen sænkes til Reducer fra Akkumuler, fremgår det af et nyt notat.
Novo Nordisk-aktien har været en af de bedste KFX-aktier målt på kursstigningen i indeværende år. Aktien er steget med hele 35 pct. år-til-dato, hvilket skal sammenholdes med en stigning til KFX-indekset på 12 pct.
- Vi vurderer, at kursstigningen især er blevet trukket af en god nyhedsstrøm omkring produktet NovoSeven. Vi er fortsat positive til mulighederne for dette produkt, men samtidig ser vi også, at dette allerede er afspejlet i kursen, samt at udsigten til yderligere positive nyheder er beskeden de næste måneder, skriver analytikerne.
De seneste år har Novo forbedret sin position på det amerikanske insulinmarked. Handelsbanken forventer forsat positive vækstrater, men i en lavere takt end tidligere. Samtidig forudser banken en stigende konkurrence i insulinforretningen som følge af produktudvikling hos konkurrenterne.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›