Handelsbanken ser nervøse markeder i denne uge
Efter en overraskende svag arbejdsmarkedsrapport i USA for april, som viste et fald i beskæftigelsen på 223.000 personer, er alles øjne nu rettet mod den amerikanske centralbank Federal Reserve, skriver Handelsbanken i sine ugentlige kommentarer til de finansielle markeder.
Markedet vil være følsomt over for alle signaler, der kan indikere hvorledes FED forholder sig til afmatningen i den indenlandske økonomi. Markederne ventes derfor nervøse i den kommende uge, hvor der vil blive fokuseret på FOMC-mødet ugen efter, anfører banken.
Der kommer ingen væsentlige økonomiske nøgletal i ugen, men detailsalg og PPI for USA vil sandsynligvis pege på en lille bedring i salget, men også stigende prispres.
Handelsbanken anbefaler korte obligationer som sikkerhed mod volatiliteten..
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›