Hartmann sælger aktier i Uniscrap med gevinst på 10 mio kr

Udgivet den 08-06-2001  |  kl. 10:35  |  

Brødrene Hartmann har solgt hele sin aktiebeholdning i Uniscrap A/S Genvindingsindustri for 30,0 mio. kr. til InvestMiljø A/S, hvilket medfører en gevinst på ca. 10,0 mio. kr., meddeles det via Fondsbørsen.

- Salget af aktierne vil medføre en regnskabsmæssig gevinst på cirka 10,0 mio. kr., der i sin helhed vil blive posteret direkte på egenkapitalen som tilbageførsel af tidligere straksafskrevet koncerngoodwill, skriver Brdr. Hartmann.

Brdr. Hartsmanns aktiebeholdning består af 2.250.000 A-aktier og 6.000.000 B-aktier og repræsenterer i alt 41,25 pct. af aktiekapitalen i Uniscrap.

Uniscraps aktiviteter retter sig mod genindvinding af fortrinsvis jern, andre metaller og papir, hvor papir udgør cirka 10-15 pct. af omsætningen.

Uniscrap og Hartmann vil fortsætte det tætte samarbejde omkring leverance af returpapir til Hartmanns fabrikker i Danmark.

Hartmann købte oprindeligt Uniscrap-aktierne for at sikre sine råvareleverancer, men har siden været initiativtager til etablering af Danfiber A/S, som har specialiseret sig i formidling af returpapir. Medejerskabet af Danfiber og det fortsatte gode samarbejde med Uniscrap vil således sikre Hartmanns fortsatte råvareleverancer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag