Hartmann/CEO: Trods udfordringer tilfreds med forløbet af året

Udgivet den 28-02-2018  |  kl. 17:28  |  
Arkiv: Foto

Trods udfordringer med blandt æggeskandale i Europa og volatilitet i Nordamerika, så er CFO og fungerende CEO Marianne Rørslev Bock hos Brdr. Hartmann tilfreds med forløbet af 2017.

Det siger hun til Ritzau Finans.

- Vi lander inden for forventningerne, og det er vi tilfredse med i markeder præget af udfordringer, siger hun.

Omsætningen voksede for året som helhed 5 pct.

- Selv om det har givet ekstra bundlinje, har det ikke kunnet opveje de ekstra omkostninger, vi har haft, siger direktøren.

De primære udfordringer, der har ramt Hartmann er den såkaldte æggeskandale i Europa, som kom sidste sommer og ramte Hartmann i slutningen af tredje kvartal og i fjerde kvartal.

Marianne Rørslev Bock venter også den vil påvirke i første kvartal i år.

Desuden har Nordamerika været ustabil.

Ser man derimod på Sydamerika i specielt fjerde kvartal, er det en positiv historie.

- I Brasilien ser det lysere ud i økonomien, og vi har haft vækst i emballagesalget, men i Argentina er vi fortsat udfordret af pesos over for dollar og frugteksporten, siger hun.

Da man i begge lande har været gode til at skære omkostningerne, har man oplevet en fremgang.

Hartmann har en lidt floffy ambition over tid at øge emballagesalget i takt med eller over markedsvæksten, øge koncernens omsætning løbende og opnå en overskudsgrad før særlige poster på mindst 14 pct.

Direktøren oplyser at ambitionen gælder på kort til mellemlangt sigt.

Den bygger på de langsigtede trends indenfor befolkningstilvækst og urbanisering, oplyser hun og dertil kommer, at der er kapacitet på tre nye fabrikker, der kun udnyttes uden store omkostninger.

Det skal bringe overskudsgraden op 14 pct. på det korte til mellemlange sigt. Den var i 2017 10,7 pct.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder