Hvad bankerne mener om aktieuroen

Udgivet den 07-08-1996  |  kl. 13:36  |  

Hvad mener bankerne om den seneste tids krisestemning på aktiemarkedet? Vi gengiver her tre bankers holdninger.

Jyske Bank vurderer, at den seneste tids negative stemning er en kombination af flere faktorer. Overordnet set er fokusordet "risiko". Det går fortsat ud over de nye aktiemarkeder - mindre aktier, der er steget meget de seneste år - og det går måske også lidt ud over investorer, der har suppleret deres egenkapitalinvestering med fremmedkapital, dvs. lånefinansieret investering, lyder det fra Jyske Bank.

Jyske Bank mener, der er flere årsager til den fornyede nervøsitet: Investorerne har for det første nu oplevet, at aktierne både kan stige og falde. For det andet spøger udviklingen i renterne, stigende inflation og fortsatte høje energi- og metalpriser. Udviklingen i Iran betragtes også lige her og nu med noget større interesse end set de seneste måneder.

- Men vi er fortsat forsigtige optimister. Vi tror ikke, det her er begyndelsen til en større nedtur på aktiemarkedet. Men det kunne nemt udvikle sig de kommende måneder til, at investorerne går ud af mere cykliske aktier og ind i selskaber, der er mindre afhængige af den økonomiske vækst og af investorernes risikoappetit, påpeger Jyske Bank.

Nordea vurderer, at den pessimistiske stemning fortsat vil præge de nordiske markeder, og opfordrer til forsigtighed, når man udvælger aktier. I den forbindelse vurderer banken, at man nok skal fokusere på de defensive aktier.

Hvad der skal til for at ændre den pessimistiske holdning er ifølge Nordea svært at sige, da gode nøgletal fra både Europa og USA vil blive tolket som om, at der er flere renteforhøjelser på vej, hvilket er negativt for aktierne, mens dårlige nøgletal vil betragtet som om, at de opstramninger, der pengepolitisk er gennemført, sammen med den høje oliepris er ved at bremse opsvinget.

- Hjælpen skal derfor komme fra selskabsspecifikke oplysninger, og de er formentlig ikke lige om hjørnet, påpeger Nordea.

Sydbank peger på, at faldende aktiekurser resulterer i en lavere værdiansættelse af de fleste aktier, og dette giver investorerne mulighed for at samle aktier op på lavere niveauer. Sydbank anbefaler dog investorerne at være selektive i deres valg, da specielt flere små og mellemstore aktier fortsat ikke er billige.

- Indtjeningsvæksten er fortsat høj, men der er selvfølgelig ingen garanti for, at den fortsætter med en høj stigningstakt i 2007. Netop det forhold bør investorerne være opmærksomme på i deres investeringsvalg, påpeger Sydbank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Mindre rentefald efter mildere inflationsmåling
06:32 Valuta: Dollar holder niveau efter inflationstal - yen under pres
06:32 USA/lukning: "Et lettelsens suk" - aktier steg efter inflationstal med Nvidia i top
06:30 Kalender - mandag den 23 december
06:30 Kalender med link - mandag den 23. december
17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk